Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SLIMSVAMPENE
Fig. 270. Gær-Celler.
(E. Warming)
De simpleste Planter er ligesom de simpleste Dyr en
enkelt Klump Livsslim med Cellekærne.
Et Eksempel er Slimsvampene, Fig. 269. Naar den er
størst, breder den sig som en flødeagtig Slim, o, der kan
blive saa stor som en Haand, og
som glider langsomt afsted i det
Legeme, den lever af. Under pas-
sende Forhold dannes der smaa
runde Sporer, a, i Massevis: og de
tjener til Formeringen. Kommer
en saadan Spore i Fugtighed, spræn-
ges dens Væg, b og c, og dens Livs-
slim træder ud som i d, der viser
baadeKærneogVædskedraabe, lige-
som de eencellede Dyr, S. 261. Efterhaanden bliver den
runde Slimmasse formet tilnærmelsesvis som en Pære
med en eller to fine Traade paa Spidsen, e og /. Denne
sværmer en Tid om i Fugtigheden ved H jælp al 1 raadene;
men senere bliver den trøv, dens Traade forsvinder, og
den ser ud som en Amøbe, g. Denne vokser og deler
sig, hvorved der hurtig kan opstaa mange, som saa smel-
ter sammen og danner en større Slimklump, o, o. s. v.
I alle de Former, denne Slags Planter antager, er de, som
Figuren viser, kun een enkelt Klump Livsslim med Celle-
kærne og Vædskedraabe, undertiden tillige omgivet at
en Kapsel, a, b og c. I det Hele minder den meget om Pro-
tomyxa, der blev beskrevet S. 262.
Én ganske anden Slags Planter er Gærsvampene. Med
blottet Øje opdager Ingen, at Gær er smaa Svampe, men
i Mikroskopet viser det sig, at Gær bestaar af en uhyre
Mængde rundagtige, blege Celler. Hver har sit Hylster,
Cellevæsken; indenfor den er der Livsslim, en Kærne og
Vædskedraaber. Naar Gærsvampen trives vel, for Eks-
empel i Ølurt, formerer den sig som Fig. 270 illustrerer.
Ved b ses Celler, der vokser langsommere end de ved a;
men begge Slags danner Udposninger, der efterhaanden
bliver større og større og til Slut skiller sig fra Moderen;
de er da selvstændige Individer.
295