PLANTERNES CELLEBYGNING
Fig. 268. Blomst af Ærenpris.
a Støvblad; st Støvfang.
(E. Warming).
At alle disse Planter, hvis Blomster er saa forskellige,
alligevel er meget nær i Slægt med hinanden, ses bl. a.
af deres Frugtknuders Bygning. Men
hvem kan forstaa, at en Skaber dan-
ner disse uens, men beslægtede Blom-
ster af de samme Grunddele og til-
med hos somme lader blive en lille
Antydning af et eller to Støvblade,
som dog ingen Støv danner? Mon
de ikke snarere alle stammer fra en
følles, regelmæssig udviklet Form,
som af naturlige Aarsager er bleven
ændret mer eller mindre efter hver
enkelts Behov i Tidens Løb?
Som vi nu har set, viser Blomsten og de tilsvarende
Organer hos Bregner og Padderokker ligesom Roden,
Stænglen og Bladet, at alle Blomsterplanter og de bregne-
beslægtede Planter danner en Helhed. Men ogsaa de øv-
Fig. 269. Slimsvamp, o. En Spore a, der spirer og bliver som en Amøbe, b — l. (Ørsted).
rige Planter, for Eksempel Paddehat og Fyrsvamp, er i
i deres Bygning overensstemmende med Blomsterplan-
terne. For at se dette, maa man imidlertid tage Mikro-
skopet til Hjælp og studere Planternes Cellebygning.
294