KARSTRENGE
________________________________________________i^d
dannes der faste Snore i Planternes Længderetning; og
tit ser man disse stritte ud et Sted, naar en Stængel eller
en Bladstilk er brudt over. Disse Snore kaldes Karstrænge;
og gør især Tjeneste som Ledningsbaner for Safterne i
Planten, men de har desuden bl. a. ogsaa den Opgave at
afstive Planterne. Hos de forskellige store Afdelinger af
Planterne er de imidlertid ikke helt ens, og i den Maade,
hvorpaa de er ordnet i Roden og Stænglen er der ogsaa
Fig. 288. Dele af Si-Kar hos Græskar. A, en Si-Plade set ovenfra. B og C, et Si-Kar, set paa
langs. D Noget af Indholdet i Si-Kar efter at Væggen er bleven opløst. (Strasburger).
7)
betydelig Forskel. At komme nærmere ind paa disse
Forhold er dog ikke nødvendigt i denne Sammenhæng.
Blandt en Karstrengs enkelte Dele fortjener dog de
Celler, der i Fig. 289 er mærket C, lidt Omtale. Enhver
Læser har vist prøvet at skære en Fløjte af en Pilekvist
og ved, at man, for at løsne Barken fra Veddet, banker
Kvisten ganske eftertrykkelig. Naar saa Barken er trukken
af, er den slimet at føle paa indvendig, og det samme
gælder Veddet udvendig. Denne Slim bestaar netop af
Celler som »C« i Fig. 289; og det har den Opgave at
danne nye Kar baade Vand-Kar og Si-Kar. Derved vokser
20*
307