Verdens Udviklingen

WStil ÖSi PLANTE-CELLEN rs; fe: hvori der er en Vædske og et Net af fine Traade, under- tiden ogsaa smaa runde Legemer, Kærne-Legemerne. Hvad Betydning hver enkelt Del af Cel- l'en har for dens Liv, er endnu ikke helt klart. Men at en een-cellet Organisme er *evende lige saa godt som en fler-cellet er sikkert nok; og dens Livsvirksomheder er’ som nævnt Side 262: at den trækker Vejret> tager Føde til sig, udskiller ubrug- bare Stoffer, opfatter Paavirkninger ude- fra, bevæger sig og formerer sig, hvortil kan f'0.ies- al den ogsaa kan dø. Dog foregaar ne. r Kærnenet, n* ikke alle disse Livsvirksomheder altid. Kærneiegeme. (i.e.v. Kun Aandedrætvirksomheden er vistnok stadig i Gang; selv om den til Tider er yderst spagfærdig. Om nu en encellet Organisme som Amøben eller Proto- myxa er et Dyr eller en Plante, kan strængt taget ikke algøres; ti alle de sædvanlige Skælnemærker mellem Dyr og Planter kommer man til kort med overfor saa simple levende Væsener. Mellem højere udviklede Dyr og Plan- ter er det let nok at finde Forskelle. Ingen vil behøve en Pegepind for at kende en Ko fra et Kastanietræ. Men naar det levende Væsen er saa simpelt som Amøben og Protomyxa, er det da nærmest i Slægt med Koen eller med Kastanietræet? Dette kunde afgøres bestemt, dersom der var en ab- solut Forskel mellem Cellerne hos Dyr og hos Planter; ti en Sammenligning imellem Dyre-Celler^ Plante-Celler og Amøben og Protomyxa vilde da give sikker Besked. Men en saadan altid tilstedeværende Forskel er der ikke imellem Plante-Cellen og den dyriske Celle. I Almindelighed udmærker Plante-Cellen sig fremfor Dyre-Cellen ved, at den har en Væg udenom Livsslimen. Denne Væg bestaar i de unge Plante-Celler af et Stof, der kaldes Cellulose, men i ældre Celler er denne helt eller delvis omdannet, for Eksempel til Træstof eller Kork- stof. I unge Celler fylder Livsslimen hele Cellen; er der-