Verdens Udviklingen

KNOPSKYDNING Fig. 303. En Smaagople med Knopper paa Individet til højre. tøggj) _____________KINUFSKYDJNINCr______________ Dele. I visse Løg dannes de imellem Blomsterne. Og paa Rødder og Jordstængler er de meget almindelige. Blandt Dyrene er Knop-Formering vel ikke saa hyppig men fore- kommer dog hos mange. Blandt Goplerne opstaar for Eksempel ofte de klokke- formede Dyr paa Kolonierne ved en Knopskydning. Hos Smaagopler, se Fig. 303 til højre, dannes der ved Knop- skydning nye Polypdyr, som løsner sig og bliver selv- stændige. Blandt Koraldyr, for Eksempel Søanemoner, opstaar der ligeledes nye selvstændige Individer ved Knopskydning fra de gamle. Den Formeringsmaade, der er almindeligst baade hos Dyr og Planter, er dog Forplantningen, ved hvilken altid to Celler først forenes til een, som derpaa vokser ud til et nyt Individ. I de simp- leste Tilfælde er de to Celler ikke synlig forskellige; som oftest er de dog lette at kende fra hinanden. Hos mange Alger fore- kommer der en Forening af to tilsyneladende ens Celler. Et Eksempel ses i Fig. 305. I c er der nogle Celler at en Traadalge. Livsslimen i disse deler sig i en Mængde pæreformede Legemer, hvert med to Traade i den tynde Ende. Ved Cellevæggens Opløsning kommer disse Legemer ud i Vand og svømmer om ved Hjælp af Traadene, indtil de lægger sig to og to op til hinanden. Derpaa smelter deres Livsslim og Celle-Kærner sammen, og Traadene forsvinder, saa dertil Slut er bleven 318