Verdens Udviklingen

ARABERNE OG KOLUMBUS rofe DET KOPERNIKANSKE VERDENSBILLEDE. Et enkelt Sted i Europa holdt man dog det vedlige, som Grækerne en Gang havde indvunden. I Spanien var Araberne bleven Herrer i Begyndelsen af det 8de Aarhundrede; og efter at de havde sundet sig lidt paa deres uhyre Erobringer i tre Verdensdele, be- gyndte de at tilegne sig Kultur hos de Overvundne. I Ægypten gjorde de især en rig Høst i den gamle, græske Literatur, og deres Begejstring for den voksede sig saa stor, at mange Oversættelser til Arabisk saa Lyset. Blandt de oversatte Bøger var der en Astronomi, som Araberne satte meget højt og kaldte Almagest, d.v.s. den største. Af den lærte de det græske Verdensbillede at kende og blev fortrolige med Forestillingen om den kuglerunde Jord, der hvilede midt i Verdenskuglen. Og i deres egne senere astronomiske og geografiske Værker gik de ud fra denne Forestilling. Blandt andet forfær- digede de Globus baade af Jorden og »Himmelkuglen«. Til de arabiske Universiteter i Spanien søgte i den senere Middelalder de mest videbegærlige Unge fra den kristne Verden; og derved kom de kristne Folk paany i Berøring med den gamle græske Literatur. Særlig maa »Almagest« have øvet stor Virkning. Enkelte Kristne fik da ogsaa Forstaaelsen af, at Jorden er en Kugle. Og efter- haanden vandt denne Anskuelse mere og mere frem og blev blandt andet hævdet ved de oprettede kristne Uni- versiteter og i Klosterskolerne; og i 1492 blev den første Jord-Globus lavet, fraset dem Araberne forlængst havde forarbejdet. Det var imidlertid stadig kun faa, der lod sig over- bevise al de hidtil anførte Grunde for Jordens Kugleform; men da Kolumbus havde opdaget Vejen vestenom Jor- den til Amerika, og især da den første Jordomsejling var fuldført, trængte Forstaaelsen af, at Jorden er en Kugle, igennem hos mange. Og dette var en yderst betydnings- fuld Vinding. Det betød det første alvorlige Stød imod Kirkens dogmatiske Krav om ubetinget Tro paa Biblens 26