Verdens Udviklingen

BEFRUGTNINGEN HOS DYR kommer først i Nærheden af Æggets Overflade; og ud imod dette hvælver der sig en lille Forhøjning paa Ægget. Paa det Sted borer Sædlegemets Hoved sig ind i Ægget, idet det drives frem af Svingtraadens Bevægelser. Derefter omgives Ægget af en Hinde, der for- hindrer andre Sædlegemers Hoveder fra at trænge ind i Ægget. Det er derfor, at som Regel kun ett Sædlegeme be- frugter et Æg. I sjeldne Til- fælde hænder det dog, at mere end ett Sædlegemes Hoved naar at komme ind i Ægget. Fig. 331. Befrugtet Æg af en Trevlemund. Sædlegemets Kærne nærmer sig tilÆggets. (O. Hertivig). Efter at Sædlegemets Hoved er kommen ind i Ægget, hører Svingtraadens Bevægelser op, og den svinder bort. Hovedet trænger derimod længer og længer ind i Ægget hen imod dettes Kærne, se Fig. 329 og 330. Til Slut forenes Sædkær- nen og Ægkærnen helt; og da er Befrugtningen fuldført og det nye Individ dannet; se Fig. 331, 332 og 333. Der er da den skønneste Overensstemmelse imellem Planter og Dyr med Hensyn til deres Formering, for saa vidt denne sker ved Forplant- ning. Og fælles for alle Orga- nismer, som har denne Formeringsmaade, er, at Indi- videt til at begynde med er en simpel Celle, Han- Hun-Cellen, hvis Hovedbestanddele er Livsslim og Kærne. Ogsaa hos Mennesket er Individet fra først af en befrugtet Æg-Celle. Dette er dog ikke konstateret ved Fig. 332. Befrugtet Æg afen Trevlemund. Sædlegemet er naaet Æggets Kærne. (O. Hertivig). 331