Verdens Udviklingen

BEFRUGTNINGEN HOS MENNESKET Iagttagelse; men da Mennesket paa det nøjeste ligner andre Organismer og ganske særlig Hvirveldyrene med Hensyn til Sædlegemernes og Æggenes Bygning og ogsaa paa anden Maade forholdersig som et andet Dyr ved Frem- bringelsen af nye Individer, er der ikke den aller mindste Grund til at tvivle om, at et nyt Menneske kun kan dannes af et befrugtet Æg. MenisaaFald hører al Tale om Mennesker, der opstaar ved Jomfrufødsel, o: af ubefrugtede Æg, hjemme i Fablernes Verden. Man kan naturligvis gerne paastaa, at det kan ske ved et Under; men ingen kan bevise, at det er muligt. Fig. 333. Befrugtet Æg af en Trevlemund. Sædlegemets og Æggets Kærner er smeltet sammen. (O. Hertivig). At Undfangelsen, o: Befrugtningen, er »besmittelig«, 3: uædel, uværdig, i Modsætning til »den ubesmittede Und- fangelse« er selvfølgelig noget Nonsens. Det er Naturens Orden og ligesaa »rent«, som det er »rent« at trække Vej ret eller tænke en Tanke. Skal det endelig være, er Jomfruføds- len mindre menneske-værdig end Undfangelsen; ti Jomfru- fødslen er ukendt hos alle Hvirveldyr men forekommer blandt de lavere Organismer. Den findes bl. a. hos Bladlus. Men naar det enkelte Individ lige fra en Vad- skesvamp til et Menneske den Dagi Dag begynder med at være en Celle, hvad skulde der saa være i Vejen for, at Organismerne som Helhed er be- gyndt som een-celledeVæsener, deriTidensLøb efterhaanden tildels er b 1 even fler-cellede? PLANTERNES OPVÆKST. Naar to Celler er smeltet sammen, saaledes som det sker ved Forplantningen, kan ett af to indtræffe: enten, at den nydannede Celle hviler sig en Tid, eller, at den 332