Verdens Udviklingen

ES' KIMEN HOS PLANTER ikke hviler sig. Navnlig blandt lavere Planter er der Eksempler paa en Hviletid. I Almindelighed er der dog ikke nogen Hvileperiode; og hvad enten den er der eller ej, saa er det første, der sker, naar Livsvirksomheden rigtig udfolder sig i Cellen, at denne deler sig i to Celler, der atter deler sig i hver to o. s. v. Er det een-cellede Organismer, falder de to Celler, der saaledes opstaar ved Delingen, stadig fra hinanden og bliver selvstændige Individer. Hos fler-cellede bliver derimod de nydannede Celler i Forbindelse med hin- anden, saa der dannes et Individ af flere Celler. Hos de højere Planter dannes der efterhaanden, ved Celledelinger og Cellevækst, en Kim, o: en lille Plante, om man vil en Plante-Unge. Hos Mosserne bliver denne Kim til et Sporehus, som ses paa Fig. 334. Hos de bregne- agtige Planter og Blomsterplanterne bliver der en hel Plante ud af Kimen. Men til Trods for denne Forskel paa Slutningsresultatet er dog Kimens første Historie ens- artet, en aldeles ubegribelig Ting, dersom man tænker sig Planterne skabt fiks og færdige. Hos Blomsterplanterne begynder Kimdan- I nelsen med, at Han-Hun-Cellen vokser ud og \ bliver langagtig, hvorefter der ved Celle-Delin- \ ger og Cellernes Vækst opstaar et langstrakt Legeme, Kimtraaden, som i den ene Ende ud- vikler sig til en lille Plante. Paa Figur 335 er en Del af denne Udvikling illustreret. I A ses foroven nogle faa unge Celler, der danner den , egenlige Kim; i B er der bleven flere, af hvilke \ de yderste, mørkt tegnede danner Huden; i C H, \ er endelig Delingen ført endnu videre. El andet w å Eksempel er Skeblad, hvis Kim- M dannelse er afbildet i Fig. 336. I A tW er den befrugtede Ægcelle delt i to Celler; i B er der nedentil en Kimtraad men for oven flere Celler; Celle- Fig. 334. A en Mosplante, der bærer og s Q, D Og E fortsættes et Sporehus paa en lang Stilk. . (e. Warming'). delingen. 333