Verdens Udviklingen

HJÆRNENS UDVIKLING Fig. 363. Hjærnc af et Ka- ninfoster, vi, og et Menne- ske-Foster, B. A. efter Mi- halkouics, B efter Chieivitz. en Kanin og Nr. 113 af en Hund. Hos disse er Stor- Hjærnen meget mere udviklet end paa alle de ovenstaaende Figurer; Hundens er endda ret stærkt foldet paa Over- fladen, et Tegn paa betydelig Intelligens i Sammenligning med Kaninen. Ogsaa Lille-Hjærnen er stor og meget foldet; og tilsammen dækker Stor-Hjærnen og Lille-H jærnen næsten alle de andre Par- tier af Hjærnen. Hos et Kaninfoster er imidlertidHjærnen meget nærsom hos et Menneskefoster, se Fig. 363; og den voksne Kanins H jærne er saa nogenlunde bleven staaende paa det Trin, Menneske- fosterets er naaet i den 18de Uge, Fig. 364. Senere, naar Menneskefostret er i sin 33te Uge har det en Hjærne, der nogenlunde svarer til Hundens, saaledes som man ser af Fig. 365 sammenlignet med Nr. H4- paa //F Fig. 362. Stor-Hjærnen er dog endnu ikke slet saa stærkt foldet som hos Hunden. Hos et endnu ældre Menneske- foster, i den 7de—8de Maaned er Hjærnen, som Fig. 366 viser, endnu mere udviklet. Stor-Hjærnen er temmelig foldet og skudt helt hen over Lille- Hjærnen. Men ogsaa i dette Stadium minder Menneskefostrets Hjærne om voksne Dyrs, nemlig Gibboner- nes, en Slags menneskeagtige Aber, i Slægt med Gorillaer o. a. Denne Lig- hed i Hjærnebygningen fremgaar tydelig nok ved Sammenligning af Fig. 366 med Fig. 367. Et endnu ældre Menneskefoster har en Hjær- ne, der ligner Hjærnen hos den Fig 3M. Hjær„e„fetMenneske- voksne Gorilla. Men det maa dog Foster i den is. uge. (chteunti). ikke opfattes saaledes, at Menneske- hjærnen blot er en videre udviklet Abe-Hjærne. Den er derimod en Pattedyr-Hjærne, der naar en højere Udvik- ling end selv de menneskeagtige Abers. Men Vejen til 357