Verdens Udviklingen

FUGLENES UDVIKLING Skovfuglenes Unger er derimod som oftest meget længer om at vokse ud til Forældrenes Skikkelse, og ved Udklækningen er de ganske anderledes ynkelige Pus- linger end for Eksempel en Kylling. Dette er vel kendt fra Dueunger og Spurveunger. Næsten enhver har set en lige udklækket Dueunge; og den ligner jo ikke særlig meget sine Forældre. Den er ganske nøgen, helt uden Dun, ikke at tale om Fjer. Dens Ben er saa svage, at den ikke kan staa paa dem, end mindre gaa. Vingerne, o: Ar- mene, er ganske korte og ligger ind til Kroppen, som er væmmelig tyk. Øjelaagene er kikkede over Øjnene, saa Ungen er helt blind. Endelig er den ude af Stand til at æde selv og maa mades af sine Forældre. I Dagenes Løb gennemgaar den imidlertid Forandringer, som bringer den til saa nogenlunde at ligne Kyllinger eller Ællinger. Dens Øjne aabnes. Der gror Dun ud paa den, og dens Ben faar flere Kræfter. Senere igen bryder Fjerene frem. Ungen faar bærekraftige Vinger. Den flyver og skaffer sig selv Føde. Den er voksen. Men hvem kan forstaa, hvorfor disse Skovfugles Unger saaledes skal gennemgaa samme Stadium som Jordfuglenes og Vandfuglenes og være dunede, inden de faar Fjer. Deres Dundragt er til- med kun sparsom og heller næppe nødvendig, da de lig- ger i en lun Rede. Hos de andre Fugleunger er den der- imod gavnlig nok; ti de maa næsten skøtte sig selv. Og alligevel er det ogsaa ubegribeligt, hvorfor ikke en Skaber har indrettet dem saadan, at de kommer fjerklædte ud af Æggene som Tallegallahønsenes Kyllinger. Iblandt Pattedyrene er der en endnu større Forskel paaUngernesTilstand lige efter Fødslen end hos Fuglene, hvad nogle faa Eksempler kan oplyse. Indenfor den meget store Gruppe af Hovdyr er Ungerne ret vel udviklede allerede ved Fødslen. Saasnart de har sundet sig lidt, efter at de er dumpet ud i de ny Forhold, begynder de at stolpre om paa deres tynde Ben og at følge Moderen, medens hun græsser. I enkelte Bygnings- forhold er dog Ungerne iøjnefaldende forskellige fra de gamle. Blandt andet mangler de altid de særlige Prydelser 368