HOVDYRS UDVIKLING
og Parringsvaaben, som enten begge Forældrene eller
blot den ene Part, Hannen, er i Besiddelse af, saasom
Hornene hos Antiloper, Faar og Okser eller Takkerne hos
Hjorte. Blandt de sidstnævnte
er der det særlig interessante
Forhold, at Takkernes skif-
tende Udseende hos det en-
kelte Individ idets forskellige
Aldre ret nøje afspejler de for-
tidige Hjortes Hovedprydelse
igennem den Tid, fra hvilken
man kender Forsteninger.
Som man ser paa Fig. 378 har
den eenaarige Kronhjort kun
en enkelt Tak uden Sidegrene.
Denne Tak fældes imidlertid,
og i Hjortens andet Aar kom-
mer der en ny, som har een
Sidegren. Hvert følgende Aar^ gentager dette sig, indtil
Kronhjorten haren stor, stateligTak med mange Sidegrene.
Men Takkerne af de ældste kendte Hjorte havde, se paa
Fig. 379, aldrig mere end een Sidegren; de svarede
altsaa til Kronhjortens i dens andet Aar. I en senere
Periode fandtes der Hjorte, hvis Takker havde to Side-
grene o. s. v. op imod Nutiden. Parallelen vilde være fuld-
Fig. 377. 20-Timer gammel Kalv.
Efter Fotografi.
Fig. 378. Takker af Kronhjort i forskellige Aldre.
stændig, dersom man havde uforgrenedeTakker fra H jorte,
der levede forud for dem, der havde een Sidegren; og
saadanne findes formodenlig nok engang. Men selv uden
Vilhelm Rasmussen: Verdensudviklingen.
369