Verdens Udviklingen

GNAVERNES UDVIKLING Fig. 379. Takker af Hjorte, den ældste tertiære til ven- stre, den yngste længst til højre. (Romanes'). Fig. 380. Nyfødt Museunge. Efter Fotografi. dem har man i Nutidens Kronhjorts individuelle Udvik- ling med Hensyn til Takkerne en Genspejling af Hjor- tenes geologiske Ud- viklingstyper. En anden meget artsrig Pattedyr- Gruppe er Gnaverne. Men hos dem er den nyfødte Unge som Regel langt fra saa overensstemmende med sine Forældre som Hovdyrungen med sine. Et Eksem- pel er Musenes Un- ger, som i Legems- form ikke i nogen overvældende Grad ligner de gamle. Deres Hoved er mere rundt end Forældrenes, Øjnene er tillukkede af Øjenlaagene, hele Legemet er nøgent, og Benene er ganske lave. Hos Sælerne er Ungerne temmelig udviklede; men der er en interessant Ejendommelighed ved deres Haarbe- klædning i Sammenligning med Forældrenes. De voksne Sæler har en Haarbeklædning, der passer godt til Dyr, der holder meget til i Havet. Haarene er korte og stive og ligger tæt ind til Huden, saa Dyret bliver meget glat og i Stand til at glide let gennem Vandet uden unyttig Modstand fra strittende eller tjavsende Haar. Men den ny- fødte Sælunge er i Almindelig- hed beklædt med et tykt Lag Uldhaar; og den gaar ikke ud i Vandet, inden denne Dragt er fældet og erstattet med de stive tætsiddende Haar. Men hvorfor dog »skabe« Sælerne med en saadan Ejendommelighed i Individets Udvikling? Og hvorfor gøre Forskel paa de forskellige Slags Sæler? Og saadan Forskel er der. Klap- 370