Verdens Udviklingen

 hvilket Menneske? Europæeren, Indianeren eller Ne- geren? Er det en Mand eller en Kvinde? Er det en Voksen eller et Barn? Selvfølgelig kan den virkelig tænkende ikke afvise disse SpørgsmaaL Og vil man være konse- kvent, maa man jo, dersom virkelig Mennesket er skabt i Guds Billede, ogsaa antage en individuel Udvikling for Gud parallel med Menneskets, som denne er skildret i det foregaaende. Enhver forstandig Læser indser, at disse Konsekvenser ved deres Urimelighed nødsager til at opgive enhver Fore- stilling om legemlig Lighed imellem Mennesket og en Gud. Mennesket ligner Dyr. Mennesket er et Dyr. Men- nesket udvikler sig individuelt som andre Dyr. Der er i det nærmest foregaaende saa godt som kun skrevet om Hvirveldyrenes individuelle Udvikling. Men ogsaa andre Dyreformers Opvækst viser det urimelige i at antage, al Dyrene er bleven skabt som vi nu kender dem. Paa Fig. 386 ser man fire beslægtede Dyreformer, hvis Legeme dog baade udvendig og i det Indre er tem- melig forskellig bygget. A er en Søstjerne, B en Fjerstjerne, C et Søpindsvin og D en Søpølse. I disse fire Dyreformers Individ-Udvikling er der imidlertid stor Overensstem- melse, særlig i Begyndelsen. Dette ses paa Fig. 387, der fra venstre til højre viser Trin i Opvæksten af Søstjerne, Fjer- stjerne, Søpindsvin og Søpølse. I den øverste Række paa tvers ses fire Æg; og de er ikke til at skelne fra hinanden. De befrugtede Æg udvikler sig efter de almindelige Celle- delinger til en bægerformet Larve, omtrent som K i Fig. 340, Side 340. Denne bliver senere til en Larve som de, der er afbildet i anden Række. Noget forskellige er de jo nok. men i Hovedsagen er de ens. Alle er de vandklare og saa nogenlunde formede som en Tøffel, idet der er en Hulning ind i Legemet. Langs denne Hulnings Kant er der en Liste, som er besat med mangfoldige, fine Fimre- haar, hvormed de bevæger sig frem i Havet. Et Sted i Hulningen er der en Mundaabning, o, som fører ind til en simpel, rørformet Fordøjelseskanal. Paa den udbulede Del af Legemet udmunder denne med et Gat, a. Paa et 374