Verdens Udviklingen

 HESTENS TÆNDER Fig. 391, Hest fra Kuba med overtallige Tæer. (Marsch). Fig. 392. Skelet af Forfoden af ovenstaaende Hest. (Marsch). ældste Former. Ogsaa i Tandsættet har Hesten Rudimen- ter. Baade hos Hingst og Hoppe findes der 6 Fortænder i hver Kæbe og desuden ofte 2 Hjørnetænder. Men Hoppens Hjørne- tænderbliver, som man ser paa Fig. 390, kun meget smaa og kan ikke være den til nogen Nytte; i Reglen bryder de slet ikke frem, i et- hvert Fald ikke i Over- kæben. Foruden Hoppens rudimentære Hjørne- tænder har Hestene og- saa undertiden en rudi- mentær Kindtand, for- rest i Kindtandrækken. Men det er langtfra altid, at denne Kindtand findes, ofte er den kun i Overkæben, undertiden kun i Under- kæben og sjælden i begge Kæber. Men det er da klart nok, at en saadan Tand er unødvendig, ellers gik det jo nemlig ikke an at undvære den. Er den imidlertid unødvendig for de Heste, der ikke har den, er den na- turligvis ogsaa unødvendig for de Individer, der har en lille Stump enten i Overkæben eller i Un- derkæben eller begge Steder. Hos uddøde »Heste« er derimod den omtalte forreste Kind- tand større, ligesom ogsaa Hjørnetænderne er kraftigere end hos Nutids- Hesten. Det synes derfor naturligt at antage, at Nutids-Hestens rudimentære Tænder har deres Oprindelse i de ældre Hestes tilsvarende, større Tænder, som ef- terhaanden i Udviklingens Løb er svunden ind. Hos Mennesket, hvis Legemsbygning er saa nøje undersøgt, kendes mange rudimentære Or- ganer. Enkelte er det endog let for Enhver at se. 382