Verdens Udviklingen

Fig. 406. Et indisk Barn med Hale. (Zeitschrift fur Ethnologie). § MENNESKETS RUDIMENTER I Halen var der Muskler, Nerver og Aarer men ingen Skeletdannelse. Udvendig var den bygget som andre Pattedyrs Haler bl. a. med Svedkirtler, Fedtkirtler og Haar af sædvanlig Beskaf- fenhed. Ogsaa i den Hen- seende var Barnets Hale me- get mærkelig, at den kunde bevæges. Det skete, naar Barnet skreg, eller naar man irriterede Halen. Hos en lille Indier fandtes en lignende Hale, gengivet paa Fig. 406 efter Fotografi. Saadanne Haler iagttages ogsaa hos den ellers haleløse Marekat fra Gibraltar og hos Menne- skeaber baade Gorilla, Chim- pans og Orang-Utan. Men det er naturligvis udenfor al Tvivl, at en Halestump er ganske unyttig for Menne- sket saa vel som for Menne- skeaber. Dens Forekomst kan kun forklares som et Tilbagefald til en Stamfader- type, der havde en udvendig Hale. I Mundhulen har vi en let iagttagelig rudimentær Dan- nelse. Holder man et lille Spejl ned mod Tungen, saa at Ganen spejler sig i det, og ser man samtidig i et større Spejl, viser dette et Billede af Ganen som Fig. 407.A. Paa dette Billede opdager man, at Ganen har nogle faa Valke i Buer paa tværs lige bag ved Fortænderne. Disse Valke svarer til lignende Dannelser hos andre Dyr for Eksempel hos en Abe som Fig. 407 C illustrerer. Hos Mennesket er de imidlertid unyttige og yderst svagt udviklede. Det ufødte Menneske, Fostret, har dem imidlertid langt mere fremtrædende, som det ses af Fig. 407 B. Der kan derfor neppe være Tvivl om, at Ganevalkene hos den Voksne er 390