Verdens Udviklingen

MENNESKETS RUDIMENTER en Mindelse om en Fortids-Tilstand, da Menneskets Stam- fader havde veludviklede og nyttige Ganevalke. I Menneskelegemets//ic/re fore- kommer der hos alle Individer rudimentære Organer, blandt hvilke Lægmand bedst kender den farlige ormeagtige Tarm, der sidder paa Blindtarmen. Denne sidste er en Udposning paa Tyk- tarmen dér, hvor Tyndtarmen støder til Tyktarmen, se Fig. 408 A, b. Lige i Nærheden af Sammen- stødspunktet udgaar der fra Blindtarmen en ca. 8V2 cm. lang, fingerformet lukket Tarm, der kaldes den ormeformede Forlæn- gelse; m i Figurerne. Denne er ikke til nogensomhelst paavise- lig Nytte. Derimod er den ofte til ubodelig Skade; ti der kan, som Enhver véd, gaa Betændelse i den; og denne kan være Døds- aarsag. Men det vilde jo være lidt vanskeligt at komme til at dø af «Blindtarmsbetændelse«, der- som man ikke havde nogen »Blindtarm«, o: ormeformet For- længelse. Hos vore nære Slægt- ninge Menneskeaberne er der en lignende Dannelse, men den er forholdsvis større; og hos Patte- dyr, der æder vanskelig ford øj e- Fig. 407. Ganer af voksent Menneske, A, Menneske-Foster, B, og en Abe, C. lig Planteføde saasom Græs eller (w.Lecke). Rødder o. 1. er der en stærkt udviklet virkelig Blindtarm, b i Fig. 408, D. Dette tyder paa, at Blindtarmen og den ormeformede Forlængelse i deres Udvikling er afhængige af Dyrenes Fødemidler, og at Menneskets ormeformede Forlængelse er en Mindelse om en Tid, da Stamfædrene 391