Verdens Udviklingen

SNYLTEKREBS rs® LØB Fig. 432. En Vandloppe med Æggesæk. Til højre en Larve. Hunnerne er simpelt byggede. Deres Ben er krogformede og ganske smaa, kun istand til at fastholde Dyret til Værten. Kroppens Led er ubevægeligt forbundne. Øjne mangler. Huden er blød. Halefødder findes næsten ikke. Følehornene er meget smaa. Simplere endnu er dog en Form, som snylter i Krabber. Men det er ogsaa her Hunnen, der er særlig lidt udviklet. Den ligger bøjet som et V i Krabbens Krophule, omgivet af en hindeagtig Sæk. Med en Snabel stik- ker den Hul i denne Sæk, der er en Del af Krabbens Legeme, og fa ar der- ved Adgang til Værtens Blod, som den suger i sig. I Overensstemmelse med denne Levevis er Snylteren slet ikke at se til som et fritlevende Krebs- dyr. Dens Krop er helt uden Ring- Inddeling. Hovedet er blæreformet og har kun smaa bitte Følehorn. Øjne mangler. Kroppen har ingen Lem- mer, eller ogsaa er de overmaade smaa. Hvor simpelt nu end saadanne snyltende Bænke- bidere kan være bygget, saa er altid deres"Unger i Hoved- sagen som de veludviklede Bænkebideres; og under Op- væksten er de snyltende Former i flere Henseender mere udviklede end i deres fuldvoksne Tilstand. De sidst om- talte snyltende Hunner har for Eksempel Krop-Ringe som unge. En anden Afdeling af Krebsdyrene nemlig Smaakreb- sene byder, ligesom Bænkebidernes Gruppe, interessante Eksempler paa Snylteres mindre Udvikling. I Vand ser man ofte nogle smaa, vimse Dyr saa store som et lille Knappenaalshoved. De farer afsted i mærke- lige Stød og er vanskelige at holde Øje med, selv om man har dem i et Glas Vand, der holdes op imod Lyset. Disse Dyr kaldes Vandlopper. De har dog ikke noget at gøre med Lopperne. At deres Navn minder om disses, 406