fe.
GYVELKVÆLER
dan er truffen. I Fig. 443 A ser man Billedet af et Frø,
der spirer. Foreløbig har det blot udsendt en lang Rod.
Fig, 442. Gyvelkvæler til højre, der snylter paa
en Timian. (//. Baillon).
Træffer nu denne en
Værtplantes Rod, bliver
Rodspidsen tyk, saa den
passer godt til Værtro-
dens Form. Derpaa træn-
ger den ind i Værtroden
og suger Næring til sig;
og saa svulmer den stærkt
op som b og begynder
at skyde Siderødder som
c. Disse søger hen til
andre Værtrødder og
trænger ind i dem. saa
at Snylteren til Slut har
mange »Munde« i sin
Værts Spisekammer.
En tredje snyltende
Blomsterplante er Silke-
planten, Fig. 444. Den
vokser for Eksempel paa
Kløver, Hør, Humle og Nelde. Naar dens Frø spirer,
dannes der en simpel Kimplante, D, som vokser lidt i
Vejret og derved muligvis har det Held at naa et Skud af
Værtplanten. Omkring dennes Stængler snor da Snylte-
Fig. 443. Kimplantef af Gyvelkvæler. A et spirende Frø, der ikke er hæftet til Noget.
B spirende Frø, fæstet til en Rod. (Caspary).
ren sin Stængel i nogle tætsiddende Vindinger; og paa
Snylterens Stængel dannes der saa nogle Vorter ind imod
412