Verdens Udviklingen

AFVIKLING OG UDVIKLING For Forstaaelsen af Udviklingen i Organismernes Verden har de snyltende Former bl. a. stor Betydning derved, at de gør det saa iøjnefaldende, at ingenlunde enhver Organisme under sin Opvækst er i fortsat Udvikling. Mange stanser. Atter andre siaar ind paa en tydelig og klar Af- vikling. Naar en snyl- tende Krebs som Un- ge er istand til at svømme frit om i Ha- vet og har Legemet udrustet med Lem- mer, Øjne, Følehorn, haard Hud med Led- inddeling, medens den voksne Hun er en simpel Sæk uden Fig. 449. En Paddehat. (E. Warming). Lemmer. Øjne og Følehorn og med en blød Hud, saa har et saadant Individ i den sidste Del af sit Livsløb været i Afvikling. Eller nøjagtigere udtrykt: Afvikling har haft Overtaget over Udvikling. Der er flere Legemsdele gaaet tilbage eller helt forsvundne, end der er dannet nye. In- dividet er fra et vist Tidspunkt, nemlig da det begyndte sit Snylteliv, bleven mere og mere enfoldiggjort. I Snylte- organismerne tager altsaa Afviklingen Magten fra Udvik- lingen. Hos de ikke-snyltende Organismer forega ar imid- lertid en lignende Kamp imellem de to Slags Ændringer, blot med den Forskel, at Udviklingen faar Overtaget i Individets Liv. De i det foregaaende Kapitel omtalte rudimentære Organer er Afviklingens synlige Vidnesbyrd. Ligesom man derfor om Universets Kloder og om Jord- kloden rettelig bør sige, at der er baade Udviklingsvirk- somheder og Afviklingsvirksomheder, saaledes er da de endnu mindre »Kloder«, de smaa Enere, som enhver Organisme jo er, ogsaa paa een Gang baade i Udvikling 418