Verdens Udviklingen

MÆLKEVEJENS STØRRELSE Solen sidder dog ikke i Verdens Midtpunkt; og skønt den er stor i Forhold til Jorden, er den forsvindende lille i Sammenligning med andre Kloder, for ikke at tale om Verdens- rummet. Solen er kun en Fiksstjerne som saa mange Millioner an- dre. At den ser saa stor ud i Sammenlig- ning med de andre Fig. 25. Stjernehob i Centauren,en fjærn »Mælkevej«. Fiksstjerner kommer blot af, at den er Jor- den saa nær. I Virkeligheden er den mindre end mange af Stjernerne. Alle de Stjerner, der kan ses med blotte Øjne, og en uhyre Mængde, der kommer til Syne i en Kikkert, naar den rettes mod Mælkevejen, danner imidlertid paa en Maade een uhyre Klode i Rummet. Og i denne Klode af Stjer- ner er hele Solsystemet en forsvindende lille Smule. Hvor stor den hele Klode er, kan end ikke angives i almindelige Maal. Man maa lade sig nøje med at gøre sig en Forestilling om den ved Hjælp af den Tid, Lyset bruger for at fare igennem den. Paa forskellige Maader er Lysets Hastighed bleven maalt, og den har vist sig at være 40000—45000 Mil i Sekundet. Med denne uhyre Fart kan Lyset gaa fra Solen til Jorden i ca. 8 Minutter. Men til den nærmeste Stjerne er der saa langt, at Lyset er ca. 3^2 Aar paa Vej. Og fra de fjærneste Stjerner yderst ude i Mælkevejen er Lyset flere Tusend Aar under Vejs. Saa uhyre stor er Mælkevejs-Kloden. Den er dog ikke noget enestaaende. Udenfor den findes der mange andre lignende Kloder, hver dannet af utal- lige Stjerner. Saa langt de mægtigste Kikkerter eller andre 35