Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
POLAREGNENES DYR verden et fælles Præg, nøje i Overensstemmelse med de særegne Naturforhold. I de nordlige Polaregne, hvor Sneen næsten hele Aaret klæder Hav og Land i Hvidt, er saa godt som alle de Dyr, der færdes paa Isen eller paa Land helt hvide, i ethvert Fald saa længe Sneen ligger. For en Del af dem kan denne Farve kun have Betydning som et Beskyttelsesmiddel imod Fjender, idet nemlig deres Føde bestaar af Plante- stof, som jo ikke skræmmes og løber bort. Dette gælder for Eksempel om Polarharen, Rensdyret, Lemmingen, Snespurven og Rypen. Andre kan have Nytte af den hvide Farve ved, at den sætter dem istand til ubemærket at komme bag paa deres Bytte; for dem er den altsaa en »Bagholds-Farve«. Dette gælder om Isbjørnen, som neppe har nogen farlig Fjende blandt større Dyr, formodenlig ogsaa om Polarrævene og Ulvene, der er vinterhvide i polare Egne. Sandsynligvis gælder det ogsaa om den store Sneugle, der i de særegne Naturforhold har en helt anden Levevis end andre Ugler; den er bl. a. ikke en Natte-Jæger men søger sin Føde om Dagen; den yngler ikke i Træer eller Ta arne, for dem er der ingen af, men paa Jorden. Fuldstændig hvid er den dog sjelden. Som Fig. 450 viser, har den oftest graalige Stænk i det Hvide. Alle Polardyr er dog ikke hvide om Vinteren. Moskus- faaret ogsaa kaldt Polaroksen er mørk, næsten sort hele Aaret rundt. Maaske har den ikke Brug for nogen Be- skyttelsesfarve? Rimeligere er det dog, at dens selskabe- lige Levevis gør det fordelagtigere, at Individerne er mørke og iøjnefaldende i Stedet for hvide og ukendelige. Dersom nemlig et enkelt Individ, for Eksempel en Unge, kom lidt bort fra sin Flok og saa blev overrasket af Fare, vilde det ikke kunne finde Flokken og ikke opnaa det Værn, som de ældre kan yde. Er derimod Flokken iøjne- faldende, er det mere muligt, at den han pile hen til den og derved undgaa Faren. Det overvejende Antal Polar-Dyr, der holder til inde paa Land, er imidlertid vinterhvide. Men er de nu mons- tro skabt med denne Farve? Dette er næppe rimeligt. 4*21