Verdens Udviklingen

DYRENES FARVER I VOR NATUR dyr, som Flyndere, er mørke paa Oversiden men med forskellige Farvetoner efter Bundens Art. Blandt de frit- svømmende Dyr er en stor Mængde ganske vandklare og gennemsigtige; og des- uden bevæger de sig langsommeligt. Derved opnaar de at undgaa Opmærksomhed. Og sætter de sig et eller andetsted, ses de heller ikke; paa en mørk Sten skinner Stenens mørke Farve igennem o. s.v. I mindre ensformige Fig. 455. En Barkbille, der er farvet som Bark. Forstørret Naturforhold end Snemarkernes, Sandørkenernes og Havets er der ikke een enkelt Hovedfarve over Naturen; og derfor er heller ikke Dyreverdenen saa ensformig i sin Farve. Men paa begrænsede Omraader er der meget ofte en nøje Overensstemmelse imellem Dyrene og deres Opholdssted. Dette byder vor Natur mangfoldige Eksempler paa; og for dem, der jævnlig færdes i det Frie, er det godt at faa Øjet vakt derfor. Paa Efteraarets og Vinterens brune Marker, hvis lave, liggende Græs ikke kan dække større Dyr, er saa mange af de Dyr, der hører hjemme dér, brune eller brungraa. Derved skjules de. En Hare, der sidder paa en vinterlig Græsmark, smelter i den Grad sammen med sine Omgivelser, at der skal et øvet Øje til at se den, naar den ikke er paa nært Hold. Endnu van- skeligere er det at faa Kig paa en Agerhøne eller Vagtel eller Lærke. I Skoven er mange Dyrs Farve omtrent som Træernes Bark eller rettere Kork. Egernet er brunt eller brungraat; derved undgaar det mange Fjenders Opmærk- somhed. Men Maaren er ogsaa brun; og derved opnaar den mangen Gang at komme bag paa Egernet eller andet Bytte. Og som disse to er brune, er mange Fugle, der holder til paa Stammer og Grene saasom Nattergal, Gærde- smutte, Drossel og i ethvert Fald Hunnerne af mange 327