Verdens Udviklingen

FORMUMMELSEN Fig. 472. En Sommerfugl (til højre) formummet som en Hveps. (W. Bölsche). Bagkroppen og Brystet. B er i det hele meget slankere end A. Netop disse sidste Forhold viser, at det er B, der er formummet efter A. Denne er nemlig byg- get omtrentlig som andre nær-beslægte- Sommerfugle. B der- imod fjærner sig i mange Forhold fra de Sommerfugle, den i Følge hele sin Byg- ning er nærmest i Slægt med. Den er altsaa den ændrede Form. Dette fremgaar desuden ogsaa af, at A-Formen er meget mere ensartet end B, blandt hvis Individer der er ret stor Forskel, saa de ikke alle er lige godt formummede. Det gælder i det hele taget i alle Tilfælde af Formum- melse, at Efterlignerne er meget færre i Antal end For- billederne, at de forekommer i samme Egn som disse, at de er uden særlige Forsvarsmidler, at de er ret afvigende i Ydre fra deres nærmeste Slægtninge men derimod i det Indre nøje stemmer med disse og derimod ikke med deres Forbillede. Blandt Tropernes Sommerfugle er denne Formum- melse slet ikke sjelden. Efter at man først havde faaet Øje for den, har man funden et betydeligt Antal Tilfælde. Det er dog ikke alene Sommerfugle, der er taget til Forbillede; stundom er Forbillederne helt andre Dyr, saa at Sommerfuglens Ændringer har maattet blive meget gennemgribende. Et saadant Tilfælde er illustreret i Fig. 472. Til venstre ser man en Hveps. Den kan godt be- skytte sig, ti den har sin giftige Braad. Til højre for den er der en Sommerfugl. Men den ligner ikke sine Slægt- ninge, derimod Hvepsen. Dens Vinger har samme Form som Hvepsevinger og er klare, gennemsigtige som disse, ikke dækkede af Støv som ellers hos Sommerfugle. Ogsaa i Kroppens og Lemmernes Bygning er den afvigende fra sine nære Slægtninge; den har bl. a. Hvepsetaille og kraftige Ben. 437