Verdens Udviklingen

STJERNESKUD OG ILDKUGLER Fig. 27. Bielas Komet. (W. Meyer). seste Del af en Komet, Hovedet, bestaar af Meteorlegemer, der kommer til at gløde i Solens Nærhed. At en Komet giver Anledning til en Stjerneskudsværm, vil derfor blot sige, at en Del af dens Meteorsten suser ind i Jordens Luftlag og op- hedes til Glødning. Det er dog ikke alene Kometerne og Stjerne- skudsværmene, der be- viser, at der foregaar Forandringer i Solsy- stemet. Ogsaa de Stjer- neskud, der af og til ses, og de endnu sjældnere Ildkugler taler i samme Retning. Jorden bliver bogstavelig bombarde- ret med Meteorlegemer. Man har nemlig bereg- net, at der gennemsnit- lig falder 10 Millioner Stjerneskud og ca. 5 Ildkugler i Døgnets Løb; og hver Gang tilføres der Jor- den nyt Stof, hvad enten det nu bliver i Atmosfæren, eller det falder ned paa den faste Skorpe eller i Havet. Men ganske som Jorden saaledes beskydes af Meteoriter, maa man antage, at ogsaa de andre Planeter og endnu mere den store Sol stadig overdænges med en Hagl af Meteorsten. Og deraf følger, at alle disse Kloder i Sol- systemet bestandig ændres noget; og i Løbet af umaade- lig lang Tid ophobes de enkelte smaa Forandringer til yderst betydningsfulde Ændringer. Følgelig er Solsyste- mets Kloder ikke skabte i deres nuværende Skikkelse. Ligesom de enkelte Kloder i Solsystemet forandres, foregaar der ogsaa Forandringer med deres Baner. Paa Grund af den Modstand, som bl. a. Meteorerne, men maa- ske ogsaa det yderst fint fordelte Stof, Ætheren, udøver 38