Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
HUSDYR-OPDRÆT r?4' iV.A 'iC*< denne Race holdes ren, d. v. s. at Individerne har alle Racens Særegenheder i saa høj Grad som muligt, da maa der bestandig med et øvet Øje udvælges Avlsdyr. Paa en ganske lignende Maade kan man tænke sig den paafuglehalede Due opstaaet. Forudsætningen er her, at der blandt Stamformen har været et Individ eller maa- ske flere, der har haft for Skik at sprede Halefjerene lidt ud til Siden og rejse dem i Vejret. Ved stadig Udvælgelse blandt saadanne Individers Afkom har det da kunnet lade sig gøre at forstærke Sædvanen. Og saafremt et In- divid lejlighedsvis er bleven født med en overtallig Hale- fjer, og Opdrætteren har bemærket, at dette Individ havde en bredere Hale end de andre og derfor anvendt det til Avlsdyr, har han kunnet forøge Halefjerenes Antal o. s. v. Det er dog ikke givet, at netop Kropduen og Paafugle- duen direkte stammer fra Klippeduen. Det er tværtimod sandsynligere, at andre, mindre afvigende Racer har været Mellemled. For Brevduernes Vedkommende kan der paavises en hel Række Overgangsformer fra de mest særprægede til nogle, der næsten er som Klippeduen. Saa længe Opdrætterne ikke er sig fuldt bevidst, hvad de tager sig for, og hvilke Midler de anvender, gaar Dan- nelsen af ny Racer forholdsvis langsomt. Er derimod Opdrætteren fuldstændig klar over sine Hensigter og sine Midler, kan han i kort Tid opnaa forbavsende Resultater. Et meget slaaende Eksempel er Opdrættet af den en- gelske Væddeløbshest. Den stammer tildels fra den ara- biske Hest men er baade mere udholdende og hurtig til Firsprings-Løb. Dette er først og fremmest opnaaet ved, at Opdrætterne har ladet alle de Individer, som over- hovedet kunde benyttes til Avlsdyr, konkurrere i Fir- springsløb. Derved fik man til enhver Tid at vide, hvilke Hingste og Hopper der bedst kunde skubbe Jorden fra sig; de blev brugt til Avlsdyr. Efterhaanden steg saa Dy- renes købedygtighed. Nu er det imidlertid klart, at en Hest ikke kan løbe hurtig i Firspring, uden at den har de Egenskaber, som nødvendigvis maa til; og blandt andet kræves der, at 455