Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
DYRKEDE PLANTER i høj Grad afvigende. I Fig. 490 ses til Eksempel forskel- lige Racer af Foderbeden, som stammer fra den vilde Bede. En anden racerig Kulturplante er Kaalen med saa forskellige Former som Grønkaal, Hvidkaal, Blomkaal, Rødkaal, Rosenkaal og Knudekaal; og dens vilde Stam- form er dog en enkelt Art. Men hvorledes bliver der nu saa mange Racer af en enkelt Art Husdyr eller Kulturplante? Dette sker efter Darivin hovedsagelig ved, at Menne- sket udvælger Avlsdyr og Avlsplanter og efterhaanden ophober de attraaede Egenskaber hos vedkommende Hus- dyr eller Kulturplante. Lad os til Eksempel antage, at det er Duer, det gælder om at opdrætte, og lad os i Tanken gaa saa langt tilbage i Tiden, at de tamme Duer saa ud som den vilde Klippe- due. Sæt da, at der i en Dueflok engang fødtes en Unge, der, som Voksen, havde den Vane at udvide sin Kro en lille Smule, og sæt, at Flokkens Ejermand blev det vaer og fandt det morsomt. I saa Fald er det sandsynligt, at han vilde være særlig omhyggelig netop med den Due og sørge for, at den blev parret med en anden. Dette Duepar formerer sig da; ognu er det muligt, at der iblandt deres Afkom findes et eller flere Individer, der har samme ejendommelige Vane. Da nu denne Særegenhed netop interesserer Duernes Ejer, er det sandsynligt, at han sørger for, at to Duer, der begge har Vanen til at puste Kroen op, bliver parrede; og det er da muligt, at Særegenskaben bliver almindeligere blandt Individerne og tillige ulige stærkt fremtrædende. Men dersom Særegenheden stadig har Opdrætterens Interesse, og dersom han har Øje for den ulige stærke Grad, i hvilken den viser sig blandt hans Duer, er det sandsynligt, at kan bestandig fortrinsvis vælger til sine Tillægsdyr de, der i højest Grad puster Kroen op. Og fortsættes denne Udvælgelse i samme Ret- ning Aar efter Aar med det ene Kuld Duer efter det andet, ophobes Sædvanen, d. v. s. den bliver mere og mere frem- trædende, indtil den maaske ikke kan drives videre. Slutningsresultatet er da bleven en Kropdue. Skal saa 454