Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
PLANTE-AVL dyr. Det gælder dér om, at Faarenes Uld har visse, be- stemte Egenskaber; og for at finde de rette Tillægsdyr er der uddannet særlige Avlsdyr-Udvælgere. Disse under- søger samtlige Lam i en Faareavlers Besætning og ud- skyder Hovedmassen som ubrugbare til Avlsdyr. De, der kan bestaa den tørste Prøve, er imidlertid ikke endnu godkendte. De bliver alle efter et Par Maaneders Forløb paany underkastet en grundig Efterforskning; og atter udskydes mange Individer. De, der fandt Naade for Ken- dernes Blik, er dog endda ikke anerkendte til Avlsbrug. Et Par Maaneder senere bliver de nemlig for tredje Gang undersøgt. Og kun det Mindretal, der bestaar denne sid- ste Eksamen med Hensyn til deres Uld, erklæres for rette Tillægsdyr at være. Med Tiltrækningen af Frugter som de mange Slags Pærer er det efter Darwins Formening gaaet paa en gan- ske lignende Maade som med Duerne. Maaske alle Sorter dyrkede Pærer stammer fra een vild, maaske har de flere Stamfædre. Men Forædlingen, antager han, er i Hoved- sagen sket derved, at Dyrkeren har saaet Frø af de bed- ste Pærer, han kendte; lejlighedsvis voksede der da et Træ op, hvis Frugter var endnu bedre end Forældretræets. Af disse bedre Pærer kunde der da igen saas en Frøud- sæd. Og muligvis kunde den atter give et Træ med særlig gode Frugter. Jo mere bevidst et bestemt Maal tilstræbes, desto hurtigere har man været istand til at omdanne Pæren saaledes, at den fik de ønskede Egenskaber. Nu véd imidlertid Enhver, at man som oftest formerer Pære- træer paa en ganske anden Maade end ved Frøudsæd, nemlig ved Okulering eller Podning; men derved faar man blot nogle flere Trær med Frugter som det, der har givet Podekvisten eller Okulerings-Knoppen. Ved Frø- Udsæd er det derimod muligt at faa Træer, hvis Frug- ter er en Streg bedre end Forældretræets. De fleste giver imidlertid daarligere Frugter. Følgelig maa der ogsaa her vælges klogt og vrages kræsent. Drejer det sig ved Opdræt af Husdyr eller Kultur- planter om indre Egenskaber, er Avl svalget som oftest 457