Verdens Udviklingen

INDRE EGENSKABER noget vanskeligere. Saafremt de indre Egenskaber let kan kendes paa visse Ejendommeligheder, er dog natur- ligvis Sagen simpel nok. Ved Avl af Pæresorter smager man bl. a. paa Frugterne for at finde de rette Frø. Men dersom der ikke er noget tilforladeligt ydre Kendetegn paa de attraaede indre Egenskaber, er der intet andet for, end at Opdrætteren ved direkte Undersøgelse for- visser sig om disses Eksistens. Lad det for Eksempel dreje sig om Sukkerroer. Det er da ikke uden videre givet, at de største Roer giver forholdsvis mest Sukker, og at de bedst lønner Arbejdet, der er gaaet med til deres Fremstilling. Følgelig maa den, der vil have det størst mulige Udbytte af sin Sukkerroeavl, paa det omhyggeligste undersøge Forhol- det imellem Jordens Næringstab, Arbejdet med Roernes Plantning og Pasning o. 1. og den Mængde Sukker de giver, m. m. Og dersom man vil vælge Frø til Udsæd, bør de tages af Racer og Individer, som netop bedst svarer til de givne Forhold og giver størst Udbytte. I Kvægavlen er Forholdet noget lignende og som be- kendt Genstand for en ret hidsig Strid mellem Land- brugskyndige. Det siger sig selv, at Hovedsagen ved Kvæget er, at det betaler sig godt. Nu er imidlertid Ud- byttet af en Malkeko væsentligst afhængigt af den Mængde Smør, Ost og Biprodukter, den kan levere i Forhold til de Bekostninger, der er forbunden med at holde Koen. Disse Bekostninger afhænger især af det, Koen æder, men ogsaa af Staldrummets Art og den Pleje, Koen skal have. Den Ko, der ikke blot kan betale alle Omkostninger ved dens Indkøb, Pleje og Foder, men som tillige kan give et godt Overskud, er selvfølgelig bedre end den, der kun lige giver sin Opholdelses-Værdi eller end ikke den. Dersom der nu var et eller flere ydre Tegn paa en Ko, ved hvis Hjælp man kunde se, om den giver et godt Udbytte, eller om den giver Underskud, saa var Ud- vælgelsen af Køer til Avlsdyr forholdsvis simpel. Eksi- stensen af saadanne Kendetegn har man troet paa, bl. a. ansaa man det for givet, at hele Koens Legemsbygning, 458