Verdens Udviklingen

 desuden »Mælkeaarer«, »Spejl« o. 1. kunde give den øn- skede Besked. Dette er imidlertid en Illusion. Man kan ikke engang af ydre Tegn sikkert bedømme, hvor meget Mælk en Ko kan give, endnu mindre hvor meget Smør- indhold, dens Mælk har, og slet ikke om det samlede aarlige Udbytte af Koen 4- dens Salgsværdi s ta ar i et økonomisk heldigt Forhold til dens aarlige Opholdelses- Værdi + Indkøbet eller Opdrættet og Spædekalvens Pris. Derfor maa man foretage en nøje Undersøgelse af hver enkelt Kos Rentabilitet; og de, der derved viser sig at være de bedste Udbytte-Køer er ogsaa de rette Avlskøer, ligesom de Lam, der bestaar de tre Prøver i Sachsen og de Væddeløbere, der kan bruge Benene bedst. Med Valget af Tyren er det naturligvis umuligt at gøre en tilsvarende Prøve, desaarsag den ikke giver Mælk. Men der er Grund til at gaa ud fra, at Tyre, hvis Mødre og Søstre er de mest udbyttegivende Køer, paa deres Vis har Egenskaber, der netop gør dem tjenlige til Avlsdyr. Det kunde se ud, som om der slet ikke var Grund til at se paa Avlsdyrenes Legemsbygning, naar de udvælges efter Regnskabsbøgernes Anvisninger. Det er imidlertid en Misforstaaelse. Selvfølgelig maa de bl. a. være vel skabte. Derimod er deres Farve og Størrelse, deres Le- gemsforms Enkeltheder o. 1. noget, som maa bestemmes ad indirekte Vej, o: at de Aarsager, der bevirker, at en Ko er en god Udbytteko, maa være de bestemmende. Ydre Kendetegn, saasom den brogede Farve hos det jyske Kvæg og den rødbrune hos det fynske, har kun Betyd- ning, for at man hurtig kan se, hvilken Race en Ko til- hører; og jo fastere de ydre Tegn kan blive, desto nem- mere er naturligvis denne Racebestemmelse. Men dersom Kvægets Værdi kun kan bestemmes rettelig ved nøje Regn- skabsførelse over hver Kos Udbyttegiven, saa bortfalder de ydre Tegns Betydning for en Del. Kun de Tegn, der efterhaanden udvikles som en Følge af, at Udbyttet er Avlsvalgets Grundlag, fa ar Betydning. Dette svarer nøje til den engelske Væddeløbshests Udvikling og Avlsprin- cipper. I Reglen tager man ikke Hensyn til Individets 459