Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
KRYDSNING Farve, eller om den har lidt lange Haar ved Koderne, o. 1. Man tager Hensyn til den købedygtighed; og lader denne betinge Dyrets Bygning. Foruden Udvælgelsen af Avlsdyr indenfor en og samme Race, tilmed blandt nær beslægtede Stammer eller endog i samme Stamme, er det i Følge Darwins Opfattelse meget vel muligt, at Krydsning kan have nyttig Betydning i Avlen. Ved Krydsning forstaar man en Parring af to Dyr, der ikke er nærbeslægtede. Men for øvrig kan deres Slægtskabs- forhold være meget forskelligartet. Ordet Krydsning be- nyttes derfor langtfra med den ønskelige Strænghed; og i Husdyrbruget foregaar der mange forskellige Slags Krydsninger. Hvor der derimod slet ikke sker Kryds- ning, taler man om Indavl; og det er lettest at forstaa, hvad Krydsning vil sige, naar man først véd og fast- holder, hvad der förstaas ved Indavl. Sæt at en Dueopdrætter har to Kropduer, en Han og Hun, som begge i høj Grad har denne Races Egenskaber. Lad ham saa parre disse to Duer sammen og derefter stadig tage sine Tillægsdyr iblandt deres Børn og Børne- børn o. s. v. I saa Fald driver han Indavl. Har han det rette Opdrættertalent, er det, efter Darwins Opfattelse, den sikre Vej til Racens Forandring i den attraaede Retning. Nu er det imidlertid tænkeligt, at Dueopdrætteren, i Stedet for at blive ved Efterkommerne af sit første Krop- duepar, indfører Kropduer fra en anden Opdrætter og for Eksempel parrer en fremmed Han med en al sine Hunner og derefter vælger Avlsdyr iblandt disses Afkom. I saa Fald har han foretaget en Krydsning. Kropduen fra den anden Opdrætter var dog af samme Race som hans egen. Han har altsaa ikke blandet to Racer. Derimod var den anden Opdrætters Kropdue af en fremmed Stamme, lidt forskellig fra hans egen Duestamme. Det der er lore- gaaet er altsaa en Stamme-Krydsning. Imidlertid er der ikke noget i Vejen for, at man kan krydse Individer af forskellig Race, for Eksempel en Brev- due og en Tumler, og saa vælge Tillægsdyr blandt deres Afkom. Paa den Maade kan der tiltrækkes en Race med 460