Verdens Udviklingen

MALTHUS Aarsag pludselig døde, saa var ogsaa »Ræven«, den Art Dyr, der har dette Navn, uddød i Danmark. Et Antal Individers Eksistens er altsaa Forudsætningen for Artens Eksistens. Men dersom der ikke var en eneste af vore Ræve, der formerede sig, vilde ogsaa af denne Aarsag Ræven uddø. Men selv om der i Naturen er Aarsager, der bevirker, at et Antal Individer af en vis Organisme eksisterer, og tillige at de fa ar Afkom, saa er det ikke dermed forklaret, at der kan dannes nye Former, afvigende fra Forfædrene. Dertil kræves bl. a., at Afkommet ikke nøjagtig har For- ældrenes Egenskaber. Der maa opstaa Individer med nye Egenskaber. Og dernæst maa der jo ogsaa være Noget, der bevirker, at det ikke netop er de Indivi- der, der nøjagtig ligner Forældrene, som lever og for- merer sig. I lang Tid kunde Darwin ikke klare disse SpørgsmaaL Men saa kom han »tilfældig og for Morskabs Skyld« til at læse en Bog, der bragte hans Tanke paa Gled. Denne Bog, der var skrevet af en engelsk Gejstlig Maliiuis handlede om Forholdet imellem de Næringsmidler, der staar til Raadighed for en Egns Befolkning, og denne Befolknings Tilvækst som Følge af Fødselsoverskud. Malthus kom til det Resultat, at Befolkningen stiger i langt stærkere Grad end Mængden af de Næringsmidler, den bruger. Følgelig ansaa han det for uundgaaeligt, at der imellem Menneskene maatte blive en hel Del, der ikke kunde faa Næringsmidler nok til Livets Opholdelse. Disse Tanker slog ned i Darwin; og det gik op for ham, at de kunde anvendes paa Organismerne i Naturen. De formerer sig alle meget stærkt; og da næsten ingen af dem er istand til, som Mennesket, at skaffe sig mere Næ- ring end det, der bydes af »Naturen«, maa de komme i Strid med hinanden om Opholdelsesmidlerne. Men der- ved bevirkes, at nogle faar for lidt; og de maa dø. De, der fa ar nok, dør derimod ikke af Mangel paa Næring, og dersom der ikke af anden Grund tilstøder dem Ondt, faar de Lejlighed til at formere sig. Disse Individer er 464