Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
__________________DYREHAVEN___________________jg Hjorte, færdes frit ligesom paa Sletterne. Nogle Skov- Partier er dog indhegnede og spærrede for større Dyr, bl. a. Hjorte. Endelig er der udenfor Dyrehaven smaa Skovpartier, hvor Hjortene ikke kan komme men der- imod andre Dyr, der hører hjemme i vor Natur; disse Parlier ligner Flertallet af de danske Skove. Paa hvert af de her nævnte Omraader ser man Organismernes gen- sidige Afhængighedsforhold. Paa Dyrehavssletten vokser der hovedsagelig kun Græs og andre Urter, skønt det er klart nok, at der fra Natur- forholdenes Side Intet er i Vejen for, at der kunde gro Skov. Der er tilnærmelsesvis ganske den samme Mængde Lys, Luft, Vand, Varme og Næring som paa de Steder, hvor de store Træer trives. Pletvis vokser der desuden Skov eller enkeltstaaende Træer omkring paa Græs- marken. Hvad er da Aarsagen til. at Græsmarken er skovløs? Det er de mange Hjorte og andre planteædende Dyr. Selv om der lejlighedsvis opvoksede unge Træer ude paa Sletten, vilde de kun blive meget smaa; ti Dy- rene napper dem af, naar de gaar og græsser. Faktisk forsøger Skoven at brede sig ud over Sletten. Nær ved Skovbrynet falder der modne Bog eller Agern ud paa Græsmarken, og dér spirer de og er paa Veje til at vokse op. Men saa kommer Hjortene, og de tilintetgør dem. En Mark udenfor Skoven ved Ordrup var et Aar oversaaet med Bøgekimplanter i Tusindvis; men ingen af dem blev til et Træ, fordi Marken blev pløjet. En saadan Jordbe- arbejdelse er imidlertid meget sjelden i Dyrehaven. Dér er derfor de græssende Dyr i ethvert Fald Hovedaarsagen til, at Trævæksten holdes nede. For saa vidt er Dyre- havssletten et Eksempel paa en »Kamp« imellem græs- sende Dyr og unge Træer. Men selv om de græssende Dyr ikke var der, vilde Træernes Kimplanter ikke være udenfor Konkurrence. Bogene ligger jo nemlig nede imellem Græsset. Naar de begynder at spire, kommer de straks i »Kamp« med Græsplanterne om Vand og andre Næringsmidler; og naar Spiringen er skreden et Stykke frem, saa Bøge-Kimplanten behøver Lys, kan Græs- 475