Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
RØDKLØVER OG KATTE Bulmeurter, hvad de dog ikke er saa udsat for paa Grund af deres Giftighed, o. m. m. Et overmaade morsomt Eksempel paa, hvor indvik- lede og mangeartede de Forhold er, der kan betinge en Organismes Trivsel og Talrighed i en Egn, er fremdraget af Darwin. Den almindelige Rødkløver bestøves af Humle- bier og neppe ved noget andet Middel: følgelig er det klart nok, at en vis Mængde Rødkløverblomster kræver et vist Am al Humlebier, dersom alle Blomsterne skal op- naa at blive bestøvede; og under iøvrig lige Forhold af- tager Sandsynligheden for Bestøvningen, naar Humle- biernes Antal formindskes. Men nu er dette afhængigt af, hvor mange Markmus, der er i samme Egn som Humle- bierne. Markmus søger nemlig bl. a. Føde i Humleboer og ødelægger derved baade Yngelen og Boligen. Jo tiere Markmus, desto flere Humleboer hjemsøges; og desto færre bliver af den Aarsag Humlebiernes Tal. Men nu af- hænger igen Markmusenes Talrighed bl. a. af Egnens Katte. Foruden at Katten jager omkring Menneskers Huse, søger den ogsaa Føde omkring paa Marker og gør ogsaa Markmus til Bytte. Det er derfor sandsynligt, at en Egn med mange Katte har forholdsvis faa Markmus og derfor talrige Humleboer og af den Aarsag atter mange Humlebier til at bestøve Kløverblomster. Men det vil jo sige, at Kløverens Frøsætning er paavirket af Egnes For- syning med Katte. Omvendt har det Betydning for Humle- bierne, om der er Kløver og andre Planter, fra hvilke de kan faa Næring. Og derved kan atter de Planter, der er Spisekammer for Humlebier, paavirke Markmusenes An- tal, og dette spiller igen en Rolle for den Mængde Mark- mus, som Kattene har Mulighed for at fange. I Dyrehaven ved København, der blev indhegnet i Slutningen af det 17de Aarh und rede, er der en rig Lej- lighed til at se, hvorledes Organismers Velfærd bl. a. er afhængig af andre Organismers Eksistens i samme Egn. Nogle Steder er Dyrehaven Græsmark, som meget sjel- den piøjes eller paa anden Maade paavirkes af Men- neskets Haand. Andre Dele er Skov, hvor Dyr, bl. a. 474