KARAKTERFORANDRING
forhold at gennemløbe visse, fra hinanden noget forskel-
lige Indiuid-Udviklinger.
At de enkelte Individer af samme Oprindelse kan blive
lidt forskellige i deres Individ-Udvikling, kalder man Af-
vigelighed.
De Egenskaber, i Henseende til hvilke Individer af
samme Ophav afviger, er altid saadanne, som fandtes hos
Ophavet enten i det nærmest forudgaaende eller i et
fjærnere Led.
Viser der sig derimod helt nye Individ-Udviklinger
blandt Individer af samme Ophav, altsaa saadanne, som
Fig. 502. Skema, der anskueliggør Arvelighed og Afvigelighed.
ikke kan paavises hos nogen iblandt Ophavet, saa langt
man kan følge dette tilbage, da er der foregaaet en For-
andring, der hverken har at gøre med Arv eller Afvige-
lighed. En saadan Forandring kaldes en Karakterfor-
andring.
Skulde en Evne til en bestemt Individ-Udvikling gaa
labt, saa at vedkommende Organisme ikke slaar ind paa
denne Udvikling, naar den kommer til at leve under
de Forhold, der hos Ophavet foraarsager den særlige In-
divid-Udvikling, da er der dog ogsaa foregaaet en Karak-
terforandring. Denne er negativ, o: den trækker Noget
fra, medens den nys omtalte er positiv, 3: lægger Noget til.
Et Eksempel kan klargøre Forholdet. Sæt at et Kuld
488