Verdens Udviklingen

SPRING I NATUREN ovennævnte Eksempel. Det forholder sig imidlertid saa- ledes med Paastanden om Naturens Mangel paa Spring, at den er falsk eller sand ganske efter Behag. Et Spring- kan jo nemlig være baade stort og lille. Et Barn evner ikke at springe det Stykke, en Voksen tager i et lille Skridt. Men det er selvindlysende, at der dog maa være nogen Forskel, o: et »Spring«, imellem en ny Form og en gammel. Selv om Forskellen er nok saa ringe, er den ikke en jævn Overgang. Naar et Blad vokser, kan man med rette sige, at der har været en jævn Overgang imel- lem dets mindste og dets største Flademaal, dersom Fig. 506 Blade af en Plante, der viser smaa Spring i Størrelsen, (de Vries). Væksten selv er jævn. Men er Væksten ujævn, snart stær- kere, snart svagere, er der ikke jævn Overgang imellem Bladets Flademaal paa forskellige Alderstrin. Og tager man to uligestore Blade af samme Træ er det umuligt at faa tilvejebragt jævne Overgangs form er imellem dem. Der maa bestandig blive et lille Spring fra det ene Blad til det næste. Det er derfor et Selvbedrag, man gør sig skyldig i. naar man tror, at Naturen aldrig gør Spring. Men det er efter al vor nuværende Viden rigtigt nok, at de Spring, der foregaar, naar en ny Type opstaar, ikke er overvættes store. Der bliver for Eksempel ikke en Skarnbasse af en Oldenborre eller et Æbletræ af en Tjørn. Det er altid en meget nærbeslægtet Type, der opstaar ved en Karakterforandring. Det kan derfor nok med Rette siges, at Naturen ikke gør store Spring. c Selv om den ny Svaleurt fra 1590 er iøjnefaldende for- 495