Verdens Udviklingen

ARTERNES OPRINDELSE __________________________________________________( Disse kaldes Arter. Indenfor Maar-Slægten er der bl. a. følgende danske Arter: Husmaaren, Skovmaaren, Ilderen, Hermelinen og Bruden. Men hermed er ingenlunde det naturhistoriske System udtømt. Indenfor hver Art, som de nævnte, kan der atter være forskellige Typer, der kan kendes fra hinanden paa visse Smaatræk; derfor deles Arter ofte i Smaa-Arter, d. e. saadanne som de Vries’s nye Natlys-Former, eller i Varie- teter. I disse Grupper kan der ofte igen skelnes imellem forskellige Racer. Til syvende og sidst kommer man da til det enkelte Individ. Men hvorledes gaar det nu, naar der opstaar nye Typer i Naturen? Er det en ny Orden eller Familie eller Slægt eller Art ellerVarietet eller Race eller Individ, der bliver til? Før Darwin herskede der stor Uenighed om dette. Nogle Naturforskere gik ud fra, at Slægterne var opstaaet ved en Skabelse, medens derimod Arter og de endnu mindre Grupper var opstaaet efterhaanden paa naturlig Maade. Andre holdt for, at det var Arterne, der i sin Tid var bleven skabt, som Mosebogen fortæller. Andre var igen af den Anskuelse, at det var Smaa-Arterne, o: Under- afdelingerne indenfor de enkelte Arter, der var bleven skabt. Meget faa mente, at der havde været en naturlig Udvikling og Afstamning. Darwin sluttede sig til de sidste og rettede sin Hoved- opmærksomhed paa at bevise, at Arterne ikke er frem- gaaet af en Skabelse, men viste tillige, at heller ikke Slægter, Familier o. s. v. var opstaaet paa overnaturlig Maade. Arterne var foranderlige, og ved disse Foran- dringer i Forbindelse med Naturens Udvælgelse og andre Aarsager mente han, at nye Arter blev dannet. Nu om Stunder lægger man ikke mere saa særlig megen Vægt paa Spørgsmaalet om Arternes Oprindelse. Hvad det kommer an paa er, navnlig efter de Vries’s Op- fattelse, at der kan opstaa konstante Karakterforandringer, og at de Individer, der er saaledes ændrede i Forhold til deres Stamform, er konkurrence-dygtige. I saa Fald er der bleven en ny Organisme til, som skaffer sig Bostavn. Vilhelm Rasmussen: Verdensudviklingen. 33 513