Verdens Udviklingen

r©j FORSTENINGER AF MENNESKE r©j ©1 Fig. 541. Kranie af Menneske. (W.Lecke). nesketypen engang har været endnu mere »dyrisk« end paa Gabriel Max’s Billede. Det er jo nemlig ikke gaaet saadan til, at der pludselig af en utvivlsom Dyreform blev et Menneske, saadan som vi nu kender Mennesket. Der maa have været talrige Mellemled; og det beror helt og holdent paa et Skøn, om man vil regne et vist bestemt Mellemled til andre Pattedyr eller til Mennesket. Eller med andre Ord. Udviklingen er foregaaet i smaa Spring som for Eksempel med de Vries’s Natlys; og der er ikke noget enkelt Øjeblik, i hvilket Men- nesket paa een Gang blev til med alle de Egenskaber, det nu har. Dersom der saaledes har været Overgangsformer imel- lem et andet Pattedyr og Men- nesker, er det tænkeligt, at der maatte kunne findes Forsten- inger af disse. Med den over- ordenlig ringe Sandsynlighed der er for, at en Organisme, særlig fra Fastlandet, efterlader Forsteninger, som man er saa heldig at finde, kan dog Forventningerne om Forstenings- fund kun blive meget beskedne. Tilmed er det jo kun siden 1859, at Spørgsmaalet om Udvikling rigtig har in- teresseret Naturforskerne. Menneskets Udviklingshistorie er endda først senere bleven taget op til grundis Efter- forskning. Selv om der ikke eksisterede en eneste Forstening af mere pattedyragtige Mennesketyper, vilde Menneskets Afstamning fra Dyr dog alligevel være fuldstændig sik- ker. Den bevises klart nok baade af Legemsbygningens Overensstemmelse med andre Dyrs og af Rudimenterne og Fosterudviklingen. Men det gaar paa en lignende Maade med dette Spørgsmaal som i sin Tid med Striden 535