Verdens Udviklingen

Hjjj GEOLOGISKE OVERGANGSFORMER |j| Jorden er en Kugle. Først da Koluinbus havde sejlet vesterpaa og efter sin egen Mening var kommen til In- dien og Japan, og navnlig da Magalhåes Skibe havde sejlet helt rundt i 1522, indrømmede de Lærde, at Jorden maatte være en Kugle. Og saa er dog de sidste Beviser langt fra saa gode som de græske. Paa samme Maade er der adskillige, der ikke vil an- tage Menneskets Afstamning fra et andet Dyr, til Trods for at dette fremgaar af en Hærskare af Beviser. De for- langer »Overgangsformen«; og tænker ikke paa, at denne, ligesom Jordomsejlingen, kun har underordnet Værdi. GEOLOGISKE OVERGANGSFORMER. Dersom det forholder sig saaledes, at Mennesket ikke stammer direkte fra en Menneske-Abe, saa gælder det ikke om at konstatere, at Forsteninger af Mennesker er Overgangsformer til Menneske-Aber, men blot om at vise, at de er Overgange til pattedyragtige Forfædre. Dette ude- lukker dog naturligvis ikke, at fortidige Menneske-Typer kan have været mere abeagtige end Nutidens Menneske. Den ældste kendte Forstening af et fortidigt Menneske eller maaske en meget menneskeagtig Abe er funden af en hollandsk Læge og Naturforsker Eugen Dubois, som i 1890—94 foretog Udgravninger paa Java. Paa Sydskraa- ningen at et Bakkelandskab i Midten af Øen er der nogle meget forstyrrede Lag af vulkanske Bjergarter, hærdet Aske, Sand og Sten. De er øjensynlig aflej rede af rin- dende Vand og indeholder rundt om Forsteninger af Ferskvandsdyr. Men der er ogsaa Aflejringer af Landdyr, for Eksempel af Hjort, Bøffel, Næshorn, Svin, Hyæne og Kat. Efter Forsteningernes Karakter at dømme stammer Lagene fra den yngste Del af Tertiærtiden eller maaske den ældste Del af Istiden. I disse Lag kindt Dubois et Kranielaag, et Laarben og to Kindtænder, som hver paa sin Maade viste Overgange tra Menneske til andre Dyr. Alle Delene laa nøjagtig i samme Niveau i samme Slags Bjergart i den stejle Bred 537