Verdens Udviklingen

 NEANDERDAL-RACEN form til det egenlige Menneske. Det er meget vel muligt, cit det blot er et Individ af en uddød Sidegren fra den Stamme, hvorpaa Mennesket er ud- viklet. Ligesom Pliohippus, se S. 194r ikke med Sikkerhed kan anses for en direkte Stamfader til Hesten men der- imod sikkert er nær i Slægt med den eentaaede Hests Stamform, saaledes er det meget vel muligt, at »Java-Men- nesket« blot er en Organisme i nær Slægt med en fortidig Mennesketype. Allerede i 1856 fandt man i en Hule i Neanderdalen imellem Elberfeld og Diisseldorfl nogle Skeletrester af Men- nesker fra Istiden; og disse, tillige med senere fundne Forsteninger, sammen- fattes af adskillige Forskere i en sær- lig Race, Neanderdcd-Racen. Neander- dal Forsteningerne laa i Ler i en Hule, der var bleven udvasket i Kalklag; og" i 1865 fandt man i det samme Slags Ler, men 150 Skridt borte, Rester af Hulebjørn, Hulehyæne og Næshorn. I Forbindelse med selve Men- neskeknoglernes Beskaffen- hed tyder disse Dyreforsten- inger paa, at Aflejringen er fra Istiden. Endnu meget fuldstæn- digere Forsteninger af næsten samme Type blev funden i 1886 ved Spy i Provinsen Na- mur i Belgien. Dér fandt man nemlig i en Grotte to Skeletter af Mennesker sammen medM- 1 ej ringer af Hulebjørn, Hule- Figl 550- ^udstykke af en underkæbe I J o j ’ fra Krapina. (G. Kramberger). hyæne, Næshorn og Mammut og talrige Flintredskaber. Og alle disse Mindesmærker fra Fortiden laa nøjagtig i samme Niveau, saa deres Sam- 542