Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
HJÆRNEN OG AANDSLIVET De Celler, hvoraf denne »Hjærne-Bark« bestaar, er Arne- stedet for det højeste Sjæleliv. Det betyder ikke, at Celler- nes kemiske og fysiske og andre Ændringer er Sjælelivet. Men det betyder, at saadanne Ændringer altid finder Sted samtidig med de Livsyttring er, der kaldes Sjælevirksom- hed eller Aandsvirksomhed. Følgelig er Nervesystemets Tilstand og Bygning en af Betingelserne for en Organismes sjælelige Livsytringer. Men dersom nu Mennesket i sjælelig Henseende var væsensforskelligt fra Dyrene, er det fuldstændig ubegribe- ligt, at dets Nervesystem er bygget nøje overensstem- mende med de nærmest beslægtede Dyrs. Ganske særlig- ufattelig vilde det være, at Hjærnebarken hos Mennesket i Grundtrækkene er ganske som Hjærnebarken hos nær- staaende Pattedyr. Og hvorledes skulde man ud fra en saadan Opfattelse kunne begribe, at Hjærnebarkens Byg- ning hos Pattedyrene saa nogenlunde stammer med den Højde, hvortil deres Aandsevner er naaet, for saa vidt de kan sammenlignes. Men saaledes er det. Fig. 557 og 558 giver noget Begreb derom, idet forskellige Pattedyrs Hj ærn er ses afbildede Side om Side. Hos nogle er Stor- Hjærnen ikke stor nok til at skjule den lille Hjærne; det gælder for Giraffen A, Sælen B, Delfinen C og Løven D. Hos andre er den store Hjærne saa stærkt udviklet, at den ligger helt hen over den lille; det gælder for Slank- abe E, Marekat F, Gibbon G, Chimpans H, Orang-Utan I, Gorilla K, og Menneske L og M. Men blandt disse sidste Former, der alle er Aber, er der atter Forskel i Stor- Hjærnens Foldning. Den er mindst hos Slankabe og Marekat, noget større hos Gibbon, endnu mere udviklet hos Gorilla, Orang-Utan og Chimpans, langt mere igen hos Buskmanden og i meget højere Grad hos Germane- ren. Til disse Forskelligheder kommer ogsaa Hjærnens Omfang og Vægt i Forhold til Størrelse og Vægt hos det Dyr, der har Hjærnen, o. m. m. Naar saaledes Sjælelivets fornemste Redskab i Grund- trækkene er ensartet hos Pattedyrene, men i Enkelt- hederne i stigende Grad udviklet, jo mere Indehaverens 550