Verdens Udviklingen

HJÆRNEN OG AANDSLIVET Aandsevner er fremtrædende, saa er det begribeligvis ganske urimeligt at antage, at et tilsvarende Redskab hos ett eneste Pattedyr, nemlig Mennesket, skulde være Sædet for en væsensforskellig Virksomhed og for Evner af en helt anden Oprindelse end de tilsvarende hos andre Dvr. Den Smule, man kender til uddøde Mennesketyper, viser for øvrig, som omtalt i det foregaaende, at Menne- sket ikke har haft nær saa stor en Hjærne før i Tiden som nu om Stunder, selv hos de lavest staaende Folk. Indenfor Mennesketypen kan der altsaa spores en stig- ende Udvikling med Hensyn til Hjærnen. Det samme gælder for det enkelte Menneske i dets Individ-Udvikling, se Side 355. Men naar Sjælelivets Redskab, særlig Hjær- nen, udvikler sig paa naturlig Maade hos det enkelte Individ, og naar det ligeledet har udviklet sig paa natur- lig Maade i Tidens Løb hos Mennesketypen, hvorfor skulde mon saa den Virksomhed, Redskabet udfolder, de sjæle Livsytringer, have en overnaturlig Oprindelse? Desuden er der slet ikke i Aandslivet en absolut Kløft imellem Mennesket og andre Dyr. Mennesket staar uhyre højt over ethvert andet Dyr. Men der er ikke nogen men- neskelig Aandsevne, der enten ikke har sit tilsvarende hos et andet Dyr, eller som dog ikke kan tænkes opstaaet ad naturlig Vej enten paa Grundlag af tidligere eksiste- rende Evner eller ved Karakterforandringer i Hjærnen og dens Ytringer. En Abe, især en Menneske-Abe, har et højt udviklet Aandsliv i Sammenligning med de fleste andre Dyr. Der er en svimlende Forskel imellem Aandslivet hos en Chim- pans og en Skovsnegl. Men af den Grund er dog Ingen saa taabelig at paastaa, at Chimpansen ikke er et Dyr lige saa fuldt som Skovsneglen. Men hvorfor saa mene, at Mennesket ikke er et Dyr, fordi det er højere udviklet i aandelig Henseende end Chimpansen? Kløften imellem disse er mangfoldige Gange mindre end imellem Chim- pansen og Skovsneglen — eller Infusionsdyr og Amøber. Det, der i Virkeligheden er til Hinder for Antagelsen af en naturlig Udvikling i Menneskets Sjæleliv, er sand- 551