Verdens Udviklingen

rvyy-----------------------—-____________________ _______UDVIKLINGSLÆRENS KONSEKVENSER synligvis det mosaiske Skabelsesagn. Naar man tror, at Gud skabte Mennesket i sit Billede, er det saa fristende at opgive denne Tankes oprindelige Simpel hed og paa- staa, at Ordene ikke skal betyde en legemlig Overens- stemmelse men blot en aandelig Lighed mellem Gud og Mennesket. Og saa længe dette Standpunkt anses for muligt, kvier man sig ved at antage Menneskets sjælelige Udvikling. Men ret beset er den paastaaede Gudbilled- lighed lige saa umulig som den legemlige. Naar nemlig en levende og arbejdsdygtig Hjåerne er Forudsætningen for menneskeligt Aandsliv, maa man antage, at den i aandelig Henseende menneskelignende Gud ogsaa har en Hjærne. □: legemlig Lighed med Mennesket, eller ogsaa opgive al Tanke om at finde sjælelig Lighed imellem Men- nesket og Gud. Dersom det imidlertid er uholdbart at tænke sig en Gud med menneskelige Sjælsevner, falder dermed ogsaa Troen paa, at Mennesket blev skabt gudbil- ledligt i sjælelig Henseende. Og saa er Vejen banet for en forstandig Opfattelse af Menneskets Aandsudvikling. I sine Konsekvenser er Tanken om Menneskets natur- lige Aandsudvikling ganske anderledes opløftende og stortlovende end den barnlige Tro paa Menneskets Ska- belse, endda med det 1 ilføjende, at Mennesket oprinde- lig var syndefrit, o: højere udviklet end senere. I Følge denne Opfattelse ligger Menneskets Storhedstid langt til- bage, og den kan ikke naas mere. Mennesket kan i det højeste nærme sig til sine »første Forældre«. I Følge Af- stamningslæren har der derimod været en stigende Fremgang i Menneskets Aandsliv, og Guldalderen hører Fremtiden til. Den, der tror paa Menneskets naturlige Afstamning og Udvikling, kan derfor trygt stole paa, at (ler er Mulighed lor en fortsat Udvikling i en uoverskue- lig Fremtid baade lor Menneskelegemet og især for Men- neskeaandslivet. Og jo mere vi lever paa Grundlag af Udviklingens Love, desto sandsynligere er det, at Mulig- heden bliver til Virkelighed.