Verdens Udviklingen

--------------------------------------------sr^ GRUNDSTOFFER PAA FIKSSTJERNERNE UA ____________________________________________ Først og fremmest viser Spektrene, at Fiksstjernerne lyser selvstændigt ligesom vor Sol. De er altsaa »Sole«. Dernæst lærer man, at de mange Millioner Sole i Mælkevejen ikke er helt ens. Allerede med de blotte Øjne ser man forskelligfarvede Stjerner, blaalighvide, gullige, røde; og i Kikkert træder Farveforskelligheden endnu be- dre frem. Med Spektroskopet faar man ofte at vide, hvad der er Aarsag til disse forskellige Farver. Fiksstjernernes Spektre indeholder nemlig ikke lige mange og lige stærke sorte Linier. Nogle Stjernespektre er forholdsvis meget liniefattige; andre derimod har en overvældende Rig- dom. Ved nærmere Eftersyn viser det sig, at de hvideste Stjerner har færrest Linier i Spektrene, de gullige flere, de røde endnu flere; nogle har endog brede, mørkeBaand. Om man vil, kan man derfor gruppere de undersøgte Stjerner i flere Afdelinger. Yderst til den ene Side staar de, hvis Spektre har meget faa mørke Linier. Det er de hvideste Stjerner; og det vil atter sige de hedeste. Da disse Spektre har saa faa Linier, er Stjernernes kemiske Natur ikke til at studere nærmere. Kun Brint fremtræder tydeligt; de andre Linier hører til Metaller, men det kan ikke sikkert afgøres, hvilke disse er. Dog kan Jærn paavises. En anden Afdeling af Fiksstjernerne har Spektre, der meget nøje ligner Solens baade i Liniernes Mængde og med Hensyn til deres Bredde og Plads. Disse Stjerner indeholder der- for ogsaa, efter al Sand- synlighed, de samme Grundstoffer somSolen. En tredje Afdeling har bredere Linier og mange mørke Baand, og den blaa og violette Del af Spektret er kun svagt fremtrædende. Dette tyder paa, at de Fig. 40. Stjernehob i Kentauren. 1131 dl läVGl (? Vdl 1116- 54