Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TAAGEKLODER
grad end de før omtalte. I
samme Retning taler nogle
af Baandenes særegne Ud-
seende. De viser nemlig,
at nogle af Grundstofferne
har indgaaet Forbindelse
med hinanden, saaledes Ilt
med forskellige andre Stof-
fer, og hos enkelte Kul med
Brint. Men en saadan Til-
stedeværelse af kemiske
Forbindelser forudsætter
en forholdsvis lavere Var-
megrad end Solens.
Tager man nu disse for-
skellige Temperaturforhold hos Fiksstjernerne med i Be-
tragtningen, bliver den Overensstemmelse, de saa godt
som alle viser, saaledes Forekomsten af Brint og Jærn,
et vægtigt Vidnesbyrd om deres Ensartethed i Henseende
til kemisk Beskaffenhed. Og Sandsynligheden er stor for,
at de i Virkeligheden alle indeholder de samme almin-
delige Grundstoffer som Solen.
Med Spektroskopet kan man imidlertid lære helt an-
dre Kloder at kende end Solene. Allerede med de blotte
Øjne kan man iagttage at Par svagt lysende Pletter paa
Himlen, og i Kikkert ses flere Tusind vidt udbredte,
svagt lysende Kloder, der kaldes Taagekloder, skønt de
ikke har det mindste tilfælles med virkelig Ta age.
En stor Del af dem er Hobe af Stjerner blot umaade-
lig langt borte, helt udenfor Mælkevejen. Ved Hjælp af
de stærkest forstørrende Kikkerter ser man dem nemlig
opløse sig i enkelte Stjerner, som vist i Fig. 40. Og i
ethvert Fald kan Spektroskopet give afgørende Besked,
naar Kikkerten i Forbindelse med Fotografiapparatet
ikke kan løseSpørgsmaalet; ti Stjernehobe viser omtrent-
lig samme Spektrum som Solens.
Men et stort Antal Taagekloder, som Fig. 41, bestaar
ikke af Stjerner men derimod af et yderst fint, lysende
55