Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 TAAGEKLODER grad end de før omtalte. I samme Retning taler nogle af Baandenes særegne Ud- seende. De viser nemlig, at nogle af Grundstofferne har indgaaet Forbindelse med hinanden, saaledes Ilt med forskellige andre Stof- fer, og hos enkelte Kul med Brint. Men en saadan Til- stedeværelse af kemiske Forbindelser forudsætter en forholdsvis lavere Var- megrad end Solens. Tager man nu disse for- skellige Temperaturforhold hos Fiksstjernerne med i Be- tragtningen, bliver den Overensstemmelse, de saa godt som alle viser, saaledes Forekomsten af Brint og Jærn, et vægtigt Vidnesbyrd om deres Ensartethed i Henseende til kemisk Beskaffenhed. Og Sandsynligheden er stor for, at de i Virkeligheden alle indeholder de samme almin- delige Grundstoffer som Solen. Med Spektroskopet kan man imidlertid lære helt an- dre Kloder at kende end Solene. Allerede med de blotte Øjne kan man iagttage at Par svagt lysende Pletter paa Himlen, og i Kikkert ses flere Tusind vidt udbredte, svagt lysende Kloder, der kaldes Taagekloder, skønt de ikke har det mindste tilfælles med virkelig Ta age. En stor Del af dem er Hobe af Stjerner blot umaade- lig langt borte, helt udenfor Mælkevejen. Ved Hjælp af de stærkest forstørrende Kikkerter ser man dem nemlig opløse sig i enkelte Stjerner, som vist i Fig. 40. Og i ethvert Fald kan Spektroskopet give afgørende Besked, naar Kikkerten i Forbindelse med Fotografiapparatet ikke kan løseSpørgsmaalet; ti Stjernehobe viser omtrent- lig samme Spektrum som Solens. Men et stort Antal Taagekloder, som Fig. 41, bestaar ikke af Stjerner men derimod af et yderst fint, lysende 55