Verdens Udviklingen

 Stof, der kan udfylde et mægtigt Rum. I Spektroskopet viser disse Taagekloder ikke et sammenhængende Farve- baand som Stjernerne men enkelte lysende Linier skilte af mørke Mellemrum. Oftest er der kun fire skarpt be- grænsede, lyse Linier, der findes paa samme Plads i de undersøgte Taagekloders Spektre. To af disses skyldes ganske sikkert Brint, en er rimeligvis Tegn paa Kvæl- stof, medens den fjerde ikke svarer til noget andetsteds fra kendt Grundstof. Foruden disse fire ret klare Linier er der funden en Del andre meget svagt lysende, ialt tilsammen ca. 40. Og nogle af dem antyder Forekomsten af Helium, Jærn og Magnium. Ogsaa om Planeternes kemiske Natur giver Spektro- skopet en og anden Besked. Da Planeterne hovedsagelig eller helt og holdent lyser til os, fordi Solen bestraaler dem, er naturligvis deres Spektrum i alt væsenlig det samme som Solens. En lille Kende anderledes kan det dog blive, fordi Planeterne har en Atmosfære; og efter de smaa Forskelligheder imellem de enkelte Planeters Spektre kan man bedømme deres Atmosfæres Natur. Og de er ingenlunde helt ens. Mars har saaledes en for- holdsvis tynd og tør Atmosfære, medens Venus er tæt tilsløret af Skyer; og de store ydre Planeter, Jupiter, Sa- turn, Uranus og Neptun har sandsynligvis alle et meget tæt Luftlag. I kemisk Henseende er alle Planeternes At- mosfærer rimeligvis i Grundtrækkene ensartede; dog forekommer der i de yderste Planeters Luft et Grundstof, som mangler hos de indre, og som endnu ikke ellers er funden. Endelig har Uranus særegne brede Linier, hvis Aarsag er ubekendt. Hvor megen Forskel det nu end har vist sig, at der er paa Kloderne i Henseende til deres kemiske Natur, saa er det dog ogsaa paafaldende, at visse Hovedtræk gen- findes hos dem alle, endskønt de iøvrigt er helt uens- artede. Baade Taagekloder, Fiksstjerner, Planeter og Sol- systemets Løsgængere: Kometerne, Meteorer og Stjerne- skudslegemer bestaar saaledes alle bl. a. af Brint og 56