Verdens Udviklingen

5KØJ si© URKLODEN VM ©fe Helium og rimeligvis ogsaa Jærn. Men dette, som saa meget andet, taler afgjort for, at alle Kloderne oprindelig har udløst sig fra een fælles Moderklode. SOLSYSTEMETS OPRINDELIGE ENHED. Tænker man særlig paa Solsystemet 3: Solen med alle dens Planeter og Maaner, men uden at medregne Kometer og de beslægtede Meteorer, da er der endnu andre Ting, der tyder paa, at det hele Solsystem en Gang har været een Klode. I Hovedsagen ligger alle Planeternes Baner omtrent i samme Plan som Solens Ækvator. Alle Planeter gaar rundt om Solen i ensartede Baner fra Vest mod Øst; og de, hvis Akseomdrejning er kendt, snurrer ligesom selve Solen fra Vest mod Øst. Men alt dette gør det overmande sandsynligt, at Solen, Planeterne og Maanerne er op- staaede af een Stofmængde, der engang har snurret rundt om sin Akse fra Vest til Øst og saa i Tidens Løb er gaaet itu i mindre Dele, der hver er bleven til en Klode. Paa lignende Maade, om end med langt mindre Sand- synlighed, tyder »Mælkevejen«s Natur paa, at alle dens mange Millioner af Kloder har een Afstamning fra den fælles Urklode. Og som vor »Mælkevej« saaledes maa an- tages at være opstaaet af en fælles Begyndelse, saaledes er det ogsaa rimeligst at mene, at de andre »Mælkeveje«, Stjernehobene, hver især er bleven til af een Urklode. Da nu imidlertid disse Urkloder hver maa have været uhyre mange Gange større i Omfang end de enkelte »Mælke- veje« nu, er det igen sandsynligt, at de i en umaadelig fjærn Fortid* har stødt sammen, at den ene har gaaet jævnt over i den anden. Men dette vil jo sige, at der i en uhyre fjærn Fortid kun var een Klode i Rummet. OVERGANGSFORMER MELLEM KLODERNE. Da Kloderne i Rummet i saa mange Henseende ligner hinanden, har det en ganske særlig Interesse, at de for- 57