Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 skellige Slags Kloder saasom Taagekloder, Fiksstjerner og Planeter ikke er til at skelne aldeles skarpt fra hver- andre. Ved mange Overgange gaar nemlig den ene Art over i den anden; og tilsammen kommer da alle Formerne til paa en Maade at minde om levende Væseners Alders- trin som for Eksempel hos Bøgen. Og ligesom Ingen vil være i Tvivl om, at en Samling Bøge fra Kimen inde i Bog-Frugten og den spirede Kimplante til det gamle, frugtbærende Træ tyder paa, at det er af Kimen, at der ved en Udvikling efterhaanden bliver et gammelt Bøge- træ, saaledes er i Grunden ogsaa de mange Slags Kloder, der ved Overgangsformer er knyttet til hinanden en stærk Antydning af, at de saa nogenlunde repræsenterer for- skellige Alderstrin i Klodernes Udvikling. De yngste, mest barnlige er da de helt uregelmæssige Taagekloder. De samler sig rimeligvis efterhaanden til kugleformede Kloder, der set fra Jorden viser sig som Cirkelflader. Videre fremskredne er de, der viser sig som Spira/er, Fig. 41 S. 55; ti de har antagelig en stærkere o indrej ende Bevægelse. Atter andre synes at have af- snøret Ringe om en større Klode. I flere forskellige Slags Taagekloder er der særlig tætte Steder, hvor Stoffet alt- saa er mere sammendraget; og derved dannes der Over- gange til de Taagekloder, hvori der findes virkelige Stjer- ner. I de yngste af disse er Stjernen det underordnede og Taagekloden det overvejende; men i de mere frem- skredne er omvendt Taagestoffet det mindst betydelige og danner kun et Hylster om Stjernerne. Er endelig dette Taagestof ganske borte, har man for sig en færdig- dan net hvidglødende Fiksstjerne. Den danner atter Over- gangen til de gulglødende Stjerner, som ved Mellem- former forbindes med de rødglødende. Af disse synes der at være flere Typer, af hvilke de rødeste oftest tillige er stærkt lysvekslende og derfor rimeligvis forholdsvis kolde. De danner da Overgangen til de udslukte Stjerner o: Planeterne. Af disse er kun Solens nogenlunde godt kendt. Men selv blandt det ringe Antal Planeter, der kredser om Solen, findes der Overgangsformer. De yderste 58