Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
______________HEDE KILDER OG VULKANER__________gg- 1° Celcius for hver 30 m. i Dybden. — Da imidlertid Til- væksten er aftagende med Dybden, saaledes al der længst nede maa mere end 30 m. forøget Dybde til, for at der skal vise sig en Forøgelse paa 1° C., er man ikke istand til med Sikkerhed at udregne Temperaturen i Lag, som ligger dybere end de dybeste Skakter og Borehuller. Men dersom Varmegraden vokser omtrentlig med 1° C. for hver 30 m., saa findes der allerede i 67000 m. Dybde en saa høj Temperatur, at de vanskeligst smeltelige Lavaer maa være flydende; og den dertil nødvendige Tempera- tur er mindst ca. 1700° C. Men var den faste Skorpe ikke niere end højst 67000 m. tyk, saa var den kun ;/5 af Vejen ind lil Centrum. Og det kan neppe være muligt at Skorpen er saa overmande tynd. Noget paalideligt Resultat kan man altsaa ikke komme til ved Temperaturmaalinger i Skakter og Borehuller. Og dette er naturligt nok, ti det er, som før sagt, kun i aller- højeste Grad overfladiske Lag, der er kendt. Det dybeste Borehul, der findes ved Paruschowitz i Øvreschlesien, er nemlig kun 2000 m. dybt eller knap y af Jordens Ra- dius. Og den dybeste Skakt, der fører ned til Guldlejer i Australien, er kun 1596ni. Selvom Temperaturforholdene studeres med den yderste Omsigt indtil disse Dybder, giver Resultaterne heraf dog ingen fuldt paalidelig Vej- ledning angaaende Varmen længer inde i Jorden. Fra langt dybereliggende Lag end dem, vi kan naa ved Boringer, bringer dog Jorden selv Bud om sin indre Varme. Hvor der findes hede Kilder, og hvor der for ega ar vulkanske Udbrud, kommer der nemlig stærkt ophedede Stoffer fra Dybet. Selv de hedeste Kilder, d. v. s. de hvis Vand er ophedet til Kogepunktet, vidner dog ikke om særlig høje Varmegrader i Jorden. Vulkanernes Lava er derimod et upaaklageligt Vidnesbyrd om meget høj Tem- peratur der, hvor Lavaen er kommen fra. Nogle Lavaer smelter nemlig først ved 1700° C. paa Overfladen, og nede i Dybet, hvor Trykket er stort, maaske først ved 20000 C. Men det vil jo sige, at der findes Temperatur paa 1700— 2000 o C. der, hvor Lavaen er kommen fra. 73