Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
______________HEDE KILDER OG VULKANER__________gg-
1° Celcius for hver 30 m. i Dybden. — Da imidlertid Til-
væksten er aftagende med Dybden, saaledes al der længst
nede maa mere end 30 m. forøget Dybde til, for at der
skal vise sig en Forøgelse paa 1° C., er man ikke istand
til med Sikkerhed at udregne Temperaturen i Lag, som
ligger dybere end de dybeste Skakter og Borehuller. Men
dersom Varmegraden vokser omtrentlig med 1° C. for
hver 30 m., saa findes der allerede i 67000 m. Dybde en
saa høj Temperatur, at de vanskeligst smeltelige Lavaer
maa være flydende; og den dertil nødvendige Tempera-
tur er mindst ca. 1700° C. Men var den faste Skorpe ikke
niere end højst 67000 m. tyk, saa var den kun ;/5 af Vejen
ind lil Centrum. Og det kan neppe være muligt at Skorpen
er saa overmande tynd.
Noget paalideligt Resultat kan man altsaa ikke komme
til ved Temperaturmaalinger i Skakter og Borehuller. Og
dette er naturligt nok, ti det er, som før sagt, kun i aller-
højeste Grad overfladiske Lag, der er kendt. Det dybeste
Borehul, der findes ved Paruschowitz i Øvreschlesien, er
nemlig kun 2000 m. dybt eller knap y af Jordens Ra-
dius. Og den dybeste Skakt, der fører ned til Guldlejer i
Australien, er kun 1596ni. Selvom Temperaturforholdene
studeres med den yderste Omsigt indtil disse Dybder,
giver Resultaterne heraf dog ingen fuldt paalidelig Vej-
ledning angaaende Varmen længer inde i Jorden.
Fra langt dybereliggende Lag end dem, vi kan naa
ved Boringer, bringer dog Jorden selv Bud om sin indre
Varme. Hvor der findes hede Kilder, og hvor der for ega ar
vulkanske Udbrud, kommer der nemlig stærkt ophedede
Stoffer fra Dybet. Selv de hedeste Kilder, d. v. s. de hvis
Vand er ophedet til Kogepunktet, vidner dog ikke om
særlig høje Varmegrader i Jorden. Vulkanernes Lava er
derimod et upaaklageligt Vidnesbyrd om meget høj Tem-
peratur der, hvor Lavaen er kommen fra. Nogle Lavaer
smelter nemlig først ved 1700° C. paa Overfladen, og nede
i Dybet, hvor Trykket er stort, maaske først ved 20000 C.
Men det vil jo sige, at der findes Temperatur paa 1700—
2000 o C. der, hvor Lavaen er kommen fra.
73