Verdens Udviklingen

JORDENS INDRE VARME hvilke det tungeste fra Overfladen sank dybest ned. Og dette lader sig ikke bevise. En gyldig Grund for, at Jorden engang har været glødende hed som Solen, er derimod den Temperatur, som den Dag idag findes i dybere Lag og sandsynligvis i hele det Indre. Jordens indre Varme er dog ikke alene en Levning fra den Tid, da Jorden var en Sol, ti der foregaar en Del kemiske Virksomheder, som stadig frembringer Varme, og desuden trækker Jorden sig efter al Sandsynlighed stadig sammen, hvorved der opstaar nogen Varme lige- som i Solen (se Side 45). Paa den anden Side mister Jorden stadig Varme, fordi den er et varmt Legeme i kolde Omgivelser, Atmosfæren og Rummet udenom; blandt andet bringer den vulkanske Virksomhed og de hede Kilder bestandig megen Varme fra det Indre ud paa Overfladen. Hvis det derfor lader sig godtgøre, at der er en meget betydelig Temperatur i Jordens Indre, saa er det ogsaa sandsynligt, at denne hovedsagelig stammer fra, at Jorden forhen har haft en endnu højere Varmegrad. Nu er det imidlertid kun de allerøverste Lag af Jorden, hvis Varmegrad direkte kan maales, saa vi véd ikke med Sikkerhed mere om den indre Temperatur, end man til Eksempel kunde vide om Menneskelegemets, dersom man kun kendte Temperaturens Tiltagen fra Hudens Yderside til dens indre Lag. En Del Erfaringer tyder imidlertid afgjort paa, at Jordens Indre er meget varmt. Det har rundt om i Skakter ned til Gruber og i Borehuller, f. Eks. efter Vand, vist sig, at Temperaturen stiger indefter i Jorden. I den aller- yderste Del af Skorpen veksler Varmegraden efter Aars- tiderne; men i en Dybde paa ca. 20—30 m. er Tempera- turen altid ens og lig med Overfladens Gennemsnits- temperatur; og dybere endnu vokser den mere og mere. 1 ilvæksten er dog langt fra ens overalt, idet mange for- skellige Forhold saasom Bjergarternes Beskaffenhed eller Jordbundens vulkanske Karakter o. 1. gør sig gældende. Men i de store Træk vokser Temperaturen gennemsnitlig 72